Sandefjord bibliotek

Til historielagets hjemmesider

Til Innholdsfortegnelsen

KULTURMINNER

Utgitt av SANDAR HISTORIELAG, Sandefjord


Skilling-Magazin: tidsbilde fra Sandefjords Bad

Gruppe 5.7, våren 2001

 

Skilling-Magazin

 

Kursal

Gytjestuen ved Sandefjords Badehus (Skilling-Magazin)

Damebadeværelse ved Sandefjords bad (Skilling-Magazin)


Byen Sandefjord, med omtrent 1800 Indvaanere, ligger i Jarlsberg og Laurviks Amt, som hører til Norges smukkeste Egne, med en behagelig Afvexling af Sletter, Dale, Skove og Bjerge. Amtets sydlige og østlige Del udgjør fordetmeste Sletter, stundom milelange, gjennemskaarne af lave Bjergaaser og Skovstrækninger, og grænser til Havet, som danner flere Fjorde, hvoriblandt Sandefjorden. Denne løber omtrent et Par Mil ind fra Havet, og ved dens Bund ligger Byen Sandefjord paa en rummelig, svagt opadskraanende Slette, omgivet af lave Bjergaaser, undtagen mod Syd, hvor den støder til Fjorden. Byens Beliggenhed saavel fra Land- som Søsiden er smuk og Omegnen yndig, venlig, med en frugtbar Jordhund og rig Vegetation. Den gavnlige Indflydelse, som saadanne Naturomgivelser udøver, udgjør et ikke uvigtigt Led i den Række av heldige sammenstødende Omstændigheder, som gjør Sandefjord sag fortrinlig skikket til Badested. Klimatet er mildt og behagelige; Varmen bliver sjelden trykkende formedelst en større eller mindre Luftning fra Søen. De fremherskende Vinde, navnlig om Sommeren, er Søndenvinde, som undertiden kan blive temmelig stærk, medens en egentlig Storm er yderst sjelden. Luften er af en vederkvægende Renhell og Friskhell, og hvorledes denne oxygen- og lysrige Luft forhøier Aandedræts- og Blodberedningsprosessen, styrker Muskel- og Nervesystemet samt stemmer Sindet til Munterhed, er en Erfaring, som tit og ofte nok gjøres. Sundhedstilstanden er meget god, der hersker ingen endemiske Sygdomme og meget sjelden Epidemier. Jordbunden er Alluvialland, der den største Delen bestaar af Sand, dækket med en Skorpe af Muldjord, medens Fjeldgrunden indtages af Syenit. Hensyn til alle disse Omstændighedet foranledigede daværende, senere afdøde Byfoged A. Olsen og nuværende Distriktslæge paa Modum, Thaulow, til i Forening med en af Byens Borgere i 1836 at udstede Indbydelse til Aktietegning paa et Badehus. Man fik tegnet 120 Aktier, hver paa 25 Spd., altsaa 3000 Spd., og i Foraaret 1837 paabegyntes Bygningen, som allerede 1 ste August toges i Brug. Dengang var Anstalten beregnet paa Søbadet og benyttedes i de første Aar udelukkenden som saadan, indtil Søvandet efterhaanden maatte vige for det senere opdagede Svovelvand. Med hensyn til Søvandets Saltstyrke kan bemældes, at der efter foretaget Undersøgelse har vist sig at være en Grad stærkere end Havvannet ved Vallø Saltværk. Svovelvandet opdagedes allerede i det andet Aar efter at Badet var anlagt, derved at man, ved at opkaste en Brønd for at erholde ferskt Vand, fik istedetfor dette et Vand med stærk Lugt af Svovelvandstofgas. I Tidernes Løb er der nu anlagt en stor Mængde stensatte Brønde, hvori Svovelvandet samles og opbevares. Omtrent samtidigt med Svovelvandet opdagedes ogsaa, ligeledes tilfældigt, Gytjen eller Slammet, der spiller en meget væsentlig Rolle ved Badekuren, og som tidligere hentedes fra Strømstad. Den findes i uudtømmelig Mængde i Fjorden og graves op i en Dybde af to til tre Fod under Vandet. Kommer man dybere, er Gytjen blandet med Kvarts og saaledes ubrugelig.

Det gik imidlertid kun langsomt med Badets Udvidelse, efterdi Besøget de første Aar af Badets Tilværelse kun var ringe; saaldes var Badegjesternes Antal i det 10de Aar efter Badets Aabning, 1847, kun 114, medens det i det 15de, 1852, var 245. Da besluttede man i 1856 at udstede Indbydelse til en ny Aktietegning af 130 Aktier paa 70 Spd. hver, altsaa tilsammen 7100 Spd., medens de tidligere 120 Aktier paa 25 Spd. hver, som Vederlag fordi de i omtrent 20 Aar intet Udbytte havde givet, sattes til samme Værdi. Der viste sig en saadan Interesse for Sagen, at de 130 nye Aktier blev tegnede, og Badeanstalten erholdt derved Midler til at komme ud af sin trykkende Gjæld, og dels at foretage nødvendige Udvidelser. Siden den Tid er Badet stadigt blevet mere og mere søgt, og i de tyende sidste Aar, 1864 og 1865, har de Besøgendes Antal været omtrent 600, hvoraf i det sidste Aar 100 fra Danmark. Hvis man vilde følge Skikken ved udenlandske Bade og medregne som Badegjest enhver, der besøger Badet, om end for kortere Tid, vilde de Besøgendes Antal i 1865 kunne sættes til omtrent 800, men af disse var der kun omtrent 600 som badede i længere Tid og i en bestemt Badetime, medens de øvrige opholdt sig i kortere eller længere Tid ved Badet, men benyttede det uregelmæssigt.

Badeantalten har nu ved det talrigere Besøg faaet de fornødne Hjælpemidler til at foretage tidsmæssige Udvidelser og Forskjønnelser. Imellem Badetiden i 1863 og 1864 fik man indredet et hyggeliga Selskabslokale, hvori findes forskjellige Læse-, Konversations- og Spille-Værelser, ligesom ogsaa en Sal, hvori omtrent 100 Personer kan spise table d'hote.

I det sidste Aar har Badet erhvervet en betydelig Eiendom, "Hjertnæs", som støder lige op til dets tidligere Territorium, hvor man tænker at gjøre forskjellige Anleg, som upaatvivlelig vil bidrage til at gjøre Opholdet ved Sandefjords Bad baade nyttigere og behageligere for de Besøgende.

Vi ledsager dette korte historiske Referat med nogle tegninger, hvoraf No. 3 viser et Paaklædnings- og en Del af det tilstødende Badeværelse. Af saadanne er der i alt 30 i Badeanstalten, og da der bades fra Klokken 6 Morgen til Klokken 7 Aften, og enhver Badende har en Time til sin Disposition, vil saaledes henimod 400 daglig kunne erholde Bad, foruden dem, som kun benytter Strømbadet, for hvilket der paa Fjorden findes en særskilt Bygning.

Tegningen No. 2 giver et Indblik i en af de Stuer, hvor de, for hvem Lægerne ordinerer det, ligger med Gytjeomslag, i Regelen en Time daglig.

I Tegningen No. 1 finder vi et Billede af den Pavillon, hvori Drikkebrønden er anbragt. Her samles Badegjesterne om Morgenen mellem Klokken 6 og 8, hvad enten de drikker Svovelvand eller mineralske Vande, som ogsaa er at erholde, eller de blot indfinder sig for at nyde Morgenluften og høre paa det gode Musikkorps, som daglig spiller halvanden Time om Morgenen ved Badehuset og to Timer hver Ettermiddag i den Selskabslokalet omgivende Park.
Til Slutning skal vi endnu tilføie, at Opholdet ved Sandefjords Bad er meget billigt. For en enkelt Besøgende er Udgifterne, alt saavel Bad som Ophold iberegnet, at ansætte til fra 40 til 70 Spd. for en hel Sæson (6 Uger), og for Familjer naturligvis forholdsvis billigere. Ved med megen Liberalitet at tilstaa værdige Trængende Fribad, har Bestyrelsen gjort denne vigtige Helbredsanstalt tilgjængelig ogsaa for dem, for hvem de ovennævnte Summer er uoverkommelige. Den, der nu paa derom indgivet Andragende erholder Fribad, vil kunne opholde sig ved Badet i en Tid af 6 Uger for 20 a 25 Spd.

Skilling-Magazin ble utgitt som illustrert ukeblad i Christiania 1835-91. C.A. Guldberg var redaktør til Hartvig Lassen overtok i 1857. Lassen var vår første Wergelandsforsker og en skattet norsklærer. 1891-96 redigerte han Folkebladet og 1879-83 Christiania Intelligenssedler.


BRUK AV STOFFET MED ANGIVELSE AV KILDE ER TILLATT

Sist oppdatert 02.03.09