Sandefjord bibliotek

Søk i bok- og mediabasen

Logg inn i MappaMi
Logg inn
Bibliotekets tjenester Veiledning til bibliotekets samlinger Arrangement og utstillinger på biblioteket Til Barnebibliotekets tilbud og tjenester Selvbetjening av bibliotekets tjenester Spør oss Alfabetisk innholdsregister A-Å

Kurbadet 1837-1987 : Sandefjord Bad, Kuranstalt, Svovl- og Søbad, Sandefjord i Norge / Egil Christensen...<et al.> ; redaktør: Gro Laheld Lundh

Sandefjord, 1987. - 135 s.


Innhold

(Utdrag fra prospekter)


Reiseforbindelser

SANDEFJORD ligger 4½: times jernbanereise fra Kristiania. Det nye, komfortable passagerdampskib „Varden" gaar nu i fast direkte rute mellem Kristiania og Sandefjord 3 gange ugentlig. Reisende, der ankommer med dampskib vestenfra, har fra anløbsstederne Larvik eller Horten 1 resp. 1½ times jernbanereise tit Sandefjord. Reisende med den svenske vestkystbane stiger hensigtsmæssigst af i Moss, hvorfra forbindelse pr. postdampskib (i ¾ time) med Horten, korresponderende med jernbanetogene tit Sandefjord (1½ time). De danske dampskibe fra - Kjøbenhavn og Fredrikshavn - anløber Horten og Larvik.

Sandefjord og omgivelser

SANDEFJORD, kjøbstad med 5500 indbyggere, ligger i en af det sydlige Norges smukkeste egne ved bunden af en omtrent 10 km. lang mod syd aaben fjord. Stedet er ved omgivende høidedrag beskyttet mod kolde vinde fra nord, øst og vest. Omegnen er dels flad, dels let kuperet med lave skogbevoksede aaser. Mildt fjordklima.

Den lille vakre kystby har to kirker, post-, telegrafog telefonstation, flere banker, apothek og et udmerket, seværdigt vandverk. Sandefjords beliggenhed og omegn er saa indbydende og for et badested i enhver henseende saa fordelagtig, at den vel neppe kan tænkes bedre. Omegnen frembyder ved sin afvekslende natur og gode landeveie rig anledning til udflugter, ligesom fjorden med sine vakre øer, viker og skjær og sin beskyttede beliggenhed indbyder til adspredelse tilvands.

Promenaderne langs stranden fra badehuset og badets societetsetablissement paa Hjertnæs fører gjennem et smukt og vekslende terræn ad talrige vel anlagte spadserveie i badets skogpark op til høiderne, hvorfra udsigt over byen, havnen og fjorden. Heroppe i Hjertnæsaasen findes ogsaa en geologisk seværdighed i de i sit slags høist interessante jættegryder; af disse naar 2 en lodret dybde af 22 fot.

Prestegaardsfjeldet i byens umiddelbare nærhed byder ogsaa paa afvekslende spadserture gjennem skov fram til en sjelden tiltalende udsigt langt ud mod havet.

Kamfjordvarden og Mokollen er yndede udflugtssteder og udsigtspunkter i byens nærmeste omegn.
At de mest yndede kjøreture kan nævnes veien tit Lahelle, der fører forbi det sted, hvor det bekjendte vikingskib fandtes; desuden en yndig liden tur til det venlige Langbyhavn. Ad udmerkede veie kan man paa 1¼ til 1½ time naa Tallakshavn og de bekjendte lodshavne Kjærringvig og Ula, hvorfra vid udsigt over kyst og hav.

Badet

Badebygningerne, der blev ombygget og betydelig udvidet i 1899, danner et svært komplex, som ligger i et
smukt udstyret parkanlæg. Bygningerne bestaar af flere større afdelinger. Af disse er gytjestuerne med overlys særlig bemerkelsesværdig; fra disse er der direkte adgang til baderummene, som er under samme tag; endvidere er der egne afdelinger for slambad; Lokabad og kulsyrebad. Tilsammen har badet over 40 baderum.
Ved badets ombygning har man nyttiggjort sig stedets mangeaarige erfaring for et hensigtsmæssig anlæg, kjendskabet til de mindre bevægelige syges specielle behov og alle fremskridt paa det tekniske omraade, likesom alle rimelige krav paa ydre udstyr og komfort er tilfredsstillet.

Samtlige baderum har hvert sit særskilte toiletrum, der opvarmes med centralopvarmning, og hvert rum har sin egen faste vel indøvede badetjener. Badebetjeningen tæller ca. 60 personer.

Badeanlægget omfatter derhos drikkebrønde med vandrebane, inhalatorier samt kontorer for lægerne med tilhørende kemisk laboratorium; videre kontorer for inspektør, oldfrue og bademester. Massage, sygegymnastik, elektrisk behandling og Røntgen-undersøgelser har en egen afdeling i en bygning for sig.

Logis

Kurgjæsterne bor tilleie hos byens familier, hvor der er stort udvalg af komfortable værelser til forskjellige priser, f. ex. fra 5-15 kroner pr. uge. Paa den villamæssig bebyggede Hjertnæsvei findes elegante leiligheder omgivne med haver og anlæg, udstyrede med verandaer med udsigt over badets park og fjorden. Man bor her for sig selv og kan om ønskes føre egen husholdning. Værelser besørges forud leiede ved henvendelse til badets oldfrue fru Kirsten Høst, adresse Sandefjord eller til frøken Tholvsen, Sandefjord. Det bedes opgivet, om det er ønskelig at bo i badets umiddelbare nærhed, om man kan gaa trapper, sengenes antal, om man vil holde egen husholdning m.v.

De bedste logier maa søges sikrede itide. Forøvrigt er der adgang til at optages som kurgjæst naarsomhelstl i saisonen: uanmeldte gjæster bør ved ankomsten henvende sig paa badets kontor, hvor ledige logier jernbanetogenes ankomst vil badets uniformerede vagtmester som regel fremmøde til retledning.

I byens 2 hoteller, Grand hotel og hotel Kong Carl, kan man erholde godt logis for kortere eller længere tid.
Paa badets eiendom, den smukt beliggende Hjertnæs Hovedgaard, kan badegjæster erholde smukke og komfortable rum for kortere eller længere tid til almindelige hotelpriser, ved henvendelse til inspektør elller oldfrue.

Bespisning

Restauranten ved badet forestaaes af hr. Vildskov, tidligere kjøkkenchef paa Holmenkollen Turisthotel.
I det nye societetsanlægs store spisesal, som gaar gjennem to etager og rummer over 300 gjæster, erholdes fuld bespisning (frokost, middag med kaffe samt aftensmad) efter abonnement for 21 kroner pr. uge. Æg, chokolade o. L. betales særskilt.

Underholdning og adspredelser

Den langstrakte, mod sterkere vind og søgang beskyttede fjord er særlig egnet til fiske-, ro- og seilture. En liden dampbaad gaar i rute i Sandefjordsfjorden; denne kan ogsaa leies til private ture.

Badets kapel musicerer 3 gange daglig; desuden spilles til dans i festsalen hver søndag aften.

I den nye læsesal forefindes de fleste norske, derhos svenske, danske og finske aviser, ligesaa flere illustrerede tidsskrifter.

I badets festsal gives leilighetsvis koncerter og forestillinger.

Lawn-tennis, krocket, keglebane, 2 billarder etc.

Bad

1. Svovlgytjebad, tangludbad, furunaalsbad, varme søvandsbad. Disse bad anvendes i stor udstrækning efter lægens specielle anordning og med en indøvet teknik, omfattende gjentagende indgnidning med gytje, frottering med børste og frisk søtang, æltning og massage, piskning med friskt birkeløv - og som afslutning styrt, douche eller overgydning -- afpasset efter hver enkelts behov.

2. Varmluftsgytjemassagebad (Lokabad) gives i egne rum, som er dampopvarmet til 37° C. Under badet underkastes patienten lettere gnidninger og derpaa mere indgribende bearbeidelser (effleurage, petrissage). Som massagemiddel bruges gytje. Efter endt behandling anvendes lunken skylledouche, hvorefter patienten aftørret hviler i dertil indrettede rum I time, inden han begiver sig ud i luften.

3. Slambad. Gytjen blandes med saameget søvand, at den bliver en tyktflydende masse, der med damp opvarmes til 37°-42° C. Patienten ligger i gytjen indtil ¾ time; efterpaa et lunkent halvbad, hvorefter 2 timers sengeleie i egne dertil indrettede rum. Douche og styrt er iaar indrettet i slambaderummet. Efter de ved Sandefjord Bad i aarrækker indvundne erfaringer naar denne badeform høiere end nogen anden ved behandlingen af neuralgier, sp. ischias, deformerende ledgigt, kronisk rheumatisme og enkelte former af gigt (podagra).

4. Søvands-kulsyrebad. Disse bad danner i forening med passiv gymnastik og lettere terrænøvelser den bekjendte Nauheimerkur, der nu næsten er et uundværligt led i behandlingen af kroniske hjertesygdomme.

5. Elektriske lithionbad ved gigt (podagra).

6. Elektriske varmluftbad (lysbad efter Bathmethoden) saavelsom apparater for lokal elektrisk bestraaling.

7. Halvbad, siddebad, styrt og douche ved let koldtvandsbehandling.

8. Kolde søbad. I Sandefjordsbugten udmunder intet nævneværdigt vandløb. Søvandet udmerker sig derfor ved renhed og konstant, betydelig saltgehalt, ca. 2,7 pct. salte. Vandets middeltemperatur er i maanederne jul


9. Manæterkure, behandling med medusernes brændorganer.

Svovlgytje

Den sterkt svovlholdige søgytje optages hver dag frisk fra den nærliggende fjord. En kilo gytie indeholder 14-16 procent organiske bestanddele; den er saaledes blandt alle hidtil undersøgte gytjer den rigeste paa organisk substans. Gytjen benyttes i stor maalestok dels som tilsætning til svovlbadene, dels opblandet med søvand som slambad (Moorbäder), endvidere til indgnidning og massage samt til lokale varme gytjeomslag. Disse sidste har vist sig af fremragende nytte og anvendes i stor udstrækning, særlig ved neuralgier, rheumatiske lidelser o. s. v.

De vigtigste sygdomme

som behandles i Sandefjord er følgende:
Kronisk led- og muskelrheumatisme, kronisk arthrit og deformerende ledgigt.
Sygdomme i nervesystemet: Neurastheni, hysteri, neuralgier, sp.ischias lammelser og rygmarvssygdomme. (Ogsaa Weir Mitchels regime kommer til anvendelse.) Stofskiftesygdomme: sukkersyge, podagra (gigt), fedtsyge.
Urinsur diathese.
Skrophulose, hudsygdomme, luetiske eftersygdomme.
Kronisk obstruktion, residuer efter blindtarmsbetændelser, underlivsplethora, leversygdomme, stensygdomme.
Underlivssygdomme hos kvinder.
Anæmier og chlorose.
Kroniske hjertesygdomme.
Slimhindekatarrher i svæIget, respirationsorganerne og fordøielseskanalen.

Elektrisk behandling
Røntgenapparat til brug ved undersøgelser.

Massage og gymnastisk behandling
(svensk sygegymnastik) benyttes ved Sandefjord Bad i meget stor udstrækning og udøves af 2 mandlige og 3 kvindelige fagmæssig uddannede massører. I 1902 blev indrettet ny afdeling for den mekaniske behandling med gymnastiksale og massagerum.

Inhalationsbehandling
Indaanding of pulveriserede mineralvande og medikamentøse opløsninger.
Apparater fra Göbel i Ems.



Klipp fra en brosjyre i 1912 for Sandefjord Svovl og Søbad.


h

Sist oppdatert   30,03.07