Sandefjord bibliotek

Søk i bok- og mediabasen

Logg inn i MappaMi
Logg inn
Bibliotekets tjenester Veiledning til bibliotekets samlinger Arrangement og utstillinger på biblioteket Til Barnebibliotekets tilbud og tjenester Selvbetjening av bibliotekets tjenester Spør oss Alfabetisk innholdsregister A-Å


Til hovedside Thaulow

Maleri av Thaulow

Dr. Heinrich Arnold Thaulow. Malt i Sandefjord ca. 1834 av Peter Petersen (Copyright Norsk Folkemuseum)

Bildet fra: Kurbadet 1837-1987 : Sandefjord Bad, Kuranstalt, Svovl- og Søbad, Sandefjord i Norge / Egil Christensen...<et al.> ; redaktør: Gro Laheld Lundh. Sandefjord, 1987.


 

BIOGRAFI

Heinrich Arnold Thaulow 1808-1894
av F.G. Gade, Kristiania 1908

Thaulow-bok

PDF-UTGAVE
HTML-UTGAVE
- utdrag

Til tem: Sandefjord bad

Heinrich Arnold Thaulow
1808-1894

Sandefjord med Søbad, Svovl-, Salt- og Jernkilder i Norge

Prospektus
Christiania 1887. - 15 s., kart

Kart over Sandefjord - klikk for større versjon

1. Sandefjord, Kjøbstad med 2 500 Indbyggere, ligger i en af det sydlige Norges smukkeste Egne i Jarlsberg og Laurvigs Amt, under 59° 8' nordlig Bredde, 19 Km. fra Laurvig, 42 Km. fra Horten og 139 Km. fra Christiania.

Byen ligger ved Bunden af en omtrent 12 Km. lang Fjord og er mod Nord, Øst og Vest omgiven af Høider; der gjør Stedet lunt mod alle kolde Vinde. Dens vakre, uregelmæssig liggende, smaa, pyntelige Huse, omgivne af Haver og Anlæg, giver lndtrykket af en koselig større Landsby, hvor de Fremmede snart maa føle sig hjemme og kunne leve efter Behag: selskabelig eller i sin egen engere Familie eller Vennekreds.

For Familier er let Adgang til at føre sin egen Menage, eller at træffe Akkord med Badets Restauratør om Levering af Mad i Logiet.

Dampskibsfart sætter Stedet i Forbindelse med Ind- og Udlandet; med Jernbane kan man kunne reise i ca. 4 Timer mellem Christiania.

Reisende, som ankomme med Dampskib til Laurvig, og som ikke ville oppebie Togenes Afgang, kunne altid gjøre Regning paa uden Ophold at finde bekvem Befordring, som i mindre end 11/2 Time bringer dem til Sandefjord.

Reisende med Dampskibene fra Kjøbenhavn og Gøteborg kunne stige af ved Horten og derefter i Løbet af 1Time være i Sandefjord.

Ligesaa kunne Reisende med Sydbanen gjennem Sverige ved Ankomsten til Moss strax afreise og i 1/2 Time med Postdampskibet sætte over Fjorden til Horten, hvor Dampskibets Ankomst corresponderer med Jernbanen mod Syd og Nord.

Paa Stedet findes Magistrat, Apothek, stort  Vandværk med godt Vand, Post- og Telegrafstation,  Barberstuer, fotografiske Ateliers og flere hoteller for Reisende, og Fjorden med sine Øer og Viger, saavelsom de ypperlige Landeveie indbyder til Adspredelser tillands og tilvands og giver Oldgranskeren, da Egnen er saa rig paa Oldtidsminder, Botanikeren og Maleren Anledning til høist interessante Studier og Indsamlinger. Findestedet for det berømte Vikingeskib ligger 1/2 Times Gang fra Byen.

Sandefjords Beliggenhed og Omegn er overhovedet saa indbydende og for et Badested i enhver Henseende saa fordelagtig, at den vel neppe kan tænkes bedre. Dette bliver ogsaa i fuldt Maal anerkjendt, ligesom at der vel neppe er en By i det sydlige Norge, hvis nærmere og fjernere Omgivelser kan opvise et saadant Udvalg til kortere eller længere Fodture og til de yndefuldeste Kjøreture. Men den smukke Fjord med dens mange indbydende Landingssteder og den ypperlige Andledning til at øve Fiske-Sporten er Landjorden en farlig Konkurrent, fordi Udgifterne af en Udflugt med Baad altid er meget mindre end af en Kjøretur. For enkelte specielle Sygdomstilfælde er slige Udflugter forbudt saavel tilvands som i Tilfælde tillannds.

Af Byens mange og smukke Huse er de fleste indrettede til at kunne modtage Badegjæster, og derfor vil der neppe nogensinde mangle Rum, men det ligger nær, at de Badegjæster, som ankommer i Begyndelsen af Kursæsonen, eller som i Forveien melde sin Ankomst, vil have størst Udsigt til at erholde gode Logier og til billige Priser, ligesom der ogsaa ved Bestemmelserne af Badetimerne maa blive at tage Hensyn til disses Ønsker.

II. Badehuset, Drikkebrønden, Vandrebanen, Mineralvandkuranstalten, Kontorbygningen for Lægerne og Badeinspektøren, ligesom alle Societets- og Restaurationslokaler ligger i et smukt Parkanlæg og omgives i umiddelbar Nærhed af Byens Huse. Til Societetslokalerne hører Kursal med Theater, Billard-, Spille, - Musik- og Læserum i hvilke der findes skandinaviske, finske og Tyske Blade og Tidsskrifter.

Kurhuset er i hele sin Længde forsynet med en tildels glasklæt Veranda. Et udsøgt Musikkorps musicerer til forskjellige Tider under hele Badetiden.

Til Badet hører den smukke Landeiendom Hjertnæs, som støder umiddelbart til Badets og Byens Grund. De paa Gaarden af Private opførte Villaer ere næsten alle indrettede til Modtagelsen af Kurgjester. Paa Gaardens Strand ligger Søbadet, og hele Eiendommen med tilhørende Skov gjennemskjæres af Promenader med en henrivende Udsigt over Havet og Byens yndige Omegn. Flere smukke Jettegryder, indtil en Dybde af 22 Fod, findes her.

III. Lægehjælpen med fornøden Assistance forestaar som Overlæge siden 1875 Hr. Doktor Knutsen, som efter Anmodning sender Prospektus og giver ønskelig Oplysning, Adr.: før Badetiden "Christiania".

IV. De Sygdomme, som med størst Held behandles ved Sandefjords Bad og Mineralkilder, ere : Gigt, Rheumatisme, kroniske Ledsygdomme, Kjærtelsvaghed, engelsk Syge, Underlivsplethora, Hæmorrhoidallidelser, Sygdom i Lever og Milt, Obstruktion, Lamheder, Apoplexi, konstitutionel Syphilis og Mercurialismus *), Hypokondri, Disposition til Forkjølelse, Nyre- og Blærestene, Livmodersygdomme, Menstruationsanomalier og Hysteri, kroniske Hudsygdomme, Neuralgier, almindelig Svækkelse, kroniske Katarrher i Maven, Tarmkanalen, Svælget og Respirationsorganerne osv.

*) Man henviser til Kurberetningen.

V. Om Sandefjords Kurmidler og Bademethoder.

1. Af Kurmidlerne er de her forekommende 3 Mineralvande naturligvis af største Betydning. Det mest bekjendte og ældste er:

a. Det jernholdige salinske Svovlvand.

Efter Prof. A. Streckers Analyse (1853) og efter Prof. N. F. Berlins senere Analyse indeholder Vandet i 10,000 Dele:

Chlornatrium 168.877 228.29
Chlormagnes. 22.149 35.19
Brommagnes. 0.639 -
Svovls. Kali 5.282 -
Svovls. Kalk 5.821 16.51
Svovls. natron - 7.95
Kuls. Magnes. 6.814 0.67
Kuls. Kalk 5.446
Kuls Jernoxydul 0.466
Kuls Manganoxydul 0.080
Kiselsyre 0.274
Organ. Bestand 2.271
Kuls Lerjord   11.03
Faste Bestand 218.187 288.31
Fri Kulsyre 6.337  
- Svovlvandstofgas 0.176  


I 10.000 Vol. Vand (ved 10.3 ° C) og Normalbarometerstand indeholdes 120,170 Vol. Svovlvandstofgas og 3.321.0 Vol. fri Kulsyre.

Kogsaltmængden tillægges særlig Vægt ved Behandlingen af rheumatiske og luetiske Sygdomme; lader man daglig drikke 1000 Gram, saa konsumerer Patienterne: i Sandefjord daglig 16,88 Gr. Kogsalt; i Wiesbaden kun 6,93; i Aachen 2,64. 

b. Den nye mineralske Saltkilde. Den udspringer under en Fjeldknat paa den Badet tilhørende Eiendom Hjertnæs, 60 M. fra Søen og 3 M. over dennes almindelige Vandstand. Vandmængden er ca. 42 Liter i Timen og dens Temperatur 7,5° C. Ved en Rørledning føres Vandet i Badeparken. Det reagerer surt, men Kulsyremængden er ikke bleven bestemt.

Ifølge Prof. Hjortdahls Analyse 1885 indeholder 10,000 Dele Vand ;

Chlornatrium, Na Cl 39.066
Chlorkalium K Cl 0,632
Bromkalium K Br 0.005
Chlorlitium Li Cl Spor
Chlorcalsium, Ca Cl2 1.221
Svovls. Kalk, Ca SO4 0,248
Kulsur Kalk, Ca CO3 0.832
- Magnesia Mg, CO3 1.806
-  Jernoxydul Fe, CO3 0.016
Lerjord, Al2 O3 0.009
Kiselsyre, Si O2 0.167

Faste Bestanddele

44.002


Ved Kildens Benyttelse i kurativ Hensigt fremstiller dens fremtrædende Chlornatriumgehalt sig nærmest for Betragtningen. Som bekjendt virker Chlornatrium, nydt i mindre Kvantiteter, appetitvækkende og befordrer Fordøielsen, idet den fremkalder forøget Secretion fra Maveslimhinden og bevirker en hurtigere Opløsning i Ventriculus af de nydte Næringsmidler, især af Proteinstoffene; nydt i større Kvantiteter fremkalder det derhos vandagtige Afføringer. Ved Optagelse af Chlornatrium i Blodstrømmen forøges Endosmosen og  Stofskiftet bringes i raskere Gang. Foruden at virke paa Slimhinden i Mave- og Tarmkanal, forøger Chlornatriet desuden Afsondringen fra de øvrige Slimhinder, hvortil yderligere kommer Virkningen af den kulsure Magnesia.

Hovedindikationen for Kildens therapeutiske Anvendelse bliver altsaa først Fordøielsesforstyrrelser og dernæst Secretionsanomalier af Slimhinderne i Almindelighed.

Af Sygdomme, som nærmest egne sig til Behandling ved denne Saltkilde, kunne henregnes:
1. den kroniske Mave- og Tarmkatarrh;
2. kronisk Obstruktion, især hos svage anæmiske Subjecter;
3. kronisk Uterin- og Blærekatarrh;
4. kronisk Katarrh i Svælget og Respirationsveiene:
5. skrofuløse og øvrige Sygdomme, der komme  til Behandling ved Sandefjords Svovl- og Søbade, men som at diverse Grunde ikke egne sig for Svovlvandet til indvortes Brug.

I Sammensætning ligner denne Saltkilde nærmest Kissingen, Homburg, Wiesbaden, Niederbronn, o. fl.

c. Den nye alunholdige Jernkilde, som efter Prof. Hjortdahls Analyse 1886 paa 10,000 Gram Vand indeholder:

  Gram
Svovlsurt Jernoxydul 2.442
- Jernoxyd 10.542
- Lerjord 8.467
- Kalk 7.582
- Magnesia 4.650
- Natron 1.114
- Kali 0.381
Chlormagnesium 0.187
Kiselsyre 0.642
Organiske stoffe 0.110
Faste Bestanddele 36.117


Kilden hører altsaa til de alunholdige svovlsure Jernoxydulvande og til samme Gruppe som Ronneby, men er meget rigere end denne paa Jern og Alun. Medens saaledes Ronneby efter Wallers Analyse 1878 paa 10,000 Vægtdele Vand af

svovlsurt Jernoxydul 4.2
do. Lerjord 1.1
samlede faste Bestanddele 11.0
indeholder Sandefjord: svovlsurt Jernoxydul 2.4
do. Jernoxyd 10.5
do. Lerjord 8.4
og af samlede faste Bestanddele 36.1

(Høist sandsynlig vil Oxydulgehalten vise sig at være langt større, naar Kilden kommer under Kultur og Vandet samles upaavirket af den atmosphæriske Luft).

Den pharmako-dynamiske Virkning af de naturlige rene svovlsure Jernvande, brugt indvendig er til  dels lokal, dels universel, i første Tilfælde desinficerende og adstringerende, i sidste - optaget i Blodmassen - som af Jernmidler overhovedet. Anvendt som Brøndkur taales de fortræffelig, selv af de sarteste Børn. Fortrinlig virker de i:

1. Kronisk Diarrhoe hos mindre Børn med mangelfuld Ernæring, faa røde Blodlegemer, Kræftetab intil Marasmus.
2. Kroniske Tarmkatarrher hos Voxne forbundne med Diarrhoe - kronisk Mavekatarrh - simple runde Mavesaar, hvor den lokalt adstringerende og den almindelige blodforbedrende Virkning - samtidig kommer i Betragtning.
3. Chlorose, Oligæmie - i Udviklingsalderen og efter svækkende Sygdomme overhovedet.

Hvad der gjælder de rene svovlsure Jernvande i deres therapeutiske Virkninger, gjælder ogsaa de alunholdige svovlsure Jernvande. De er indicerede i de selvsamme Sygdomme og eier paa Grund af Alungehalten en endnu stærkere adstringerende Evne. Deres lokale Anvendelse paa Slimhinderne og deres prompte adstringerende og desinficerende Virkning er noksom bekjendt og benyttes med Fordel ved Behandlingen af fluor albus.

Kilden har sit Udspring i den nye Chaussées Gjennemskjæring paa Gaarden Lunden strax ovenfor Jernbanestationen. Den alluviale Bakke, som her er gjennemskaaren i en 3-4 M. Dybde, bestaar af Ler og tildels af skjælblandet Søsand og gaar i en jevn Skraaning op imod den ganske nær mod Øst liggende betydelige Fjeldryg Mokollen, hvis Bergart er Syenit, Glimmerskifer, Gneis og store Lag af Porphyr og Feldspath. Leren, som findes i Omegnens Lertag, er saa rigt blandet med smaa Svovlkispartikler, at de deraf formede Tagsten i en for kort Tid siden nedlagte Fabrik brændte med blaa Lue og under saa stærk Udvikling af svovlsyrlige Dampe, at de ofte opfyldte hele Dalen.

Og da, som bekjendt, næsten alle Brønde i Omegnen af Sandefjord ere svovlholdige, saa kan man vel slutte sig til den Antagelse, som allerede Prof. Keilhau, da han laa ved Sandefjords Bad 1839, ubetinget udtalte som den rette, at nemlig Dannelsen af Svovlvandet ved Sandefjord, maatte være at tilskrive et Decompositionsprodukt af det fra Omegnen nedflytende mineralske Grundvand og Søvandet i de dybe Afleiringer langs Stranden.

2. Søvandet i Sandefjord udmærker sig ved sin store Renhed og Saltgehalt. Dette forklares lettelig af Fjordens Dannelse og Udmunding: upaavirket af Christianiafjordens ferskere Vand og Tilstrømminger fra Elve og Bække.

3. Havgytjen, som er af den mest udmærkede Beskaffenhed og navnlig rig paa organiske Bestanddele, er ved en nu indført Fremgangsmaade underkastet en længere Tids Præperation ved Tilsætning af Svovlvand. Denne Præparation vil i væsentlig Grad bidrage til at forøge dens Virksomhed, og er ogsaa Sandefjordsgytjen bekjendt som den bedste i Landet. Gytjen benyttes dels som Tilsætning til de almindelige Svovlbade,- i et Forhold af 30-40 Liter til hvert Bad med ligesaameget Svovlvand, samt med saa meget kogende Søvand som behøves, -- dels som Slambad af en grødagtig Konsistens, - som Moorbäder, -- eller til Indgnidning og Frottering i Bad, og endelig til varme Omslag. Til disse opvarmes den i tætte Jernkasser ved Dampvarme, til Slambadene derimod ved Damp i selve Badekarret, i Løbet af 5-7 Minuter.

4) Et fjerde for Sandefjord eiendommeligt Kurmiddel
er Brugen af Meduserne - Marnæter - Medusa aurita - som i rheumatiske Lamheder, Nervesmerter og Afsætninger og i mange andre Sygdomme ofte har en vidunderlig Virkning *).

*) A n m. I Dr. H. A. Thaulows Monografi: „die eisenhaltigsalinischen Schwefelquellen bei Sandefjord“, Hamburg 1855, har P. Chr. Asbjrørnsen leveret en udmærket Afhandling over Meduserne, og i Schmidts Jahrbücher 1856 No. 7, Pag, 131, omtaler Dr. Lallement deres glimrende Virkning i en fleraarig Lamhed.

5) Et overordentligt vigtigt Kurmiddel danner de her brugelige lokale varme Gytjeomslag, i dertil indrettede Kabinetter i Gytjestuen.

6) I de senere Aar anvendes Sandefjords Svovlvand med største Held, som Badene i Aachen, Wiesbaden osv. (den saakaldte blandede Kur), mod de mangeartede Følgesygdomme efter Syphilis, og navnlig gjøres opmærksom paa Initialstadiet af Tabes dorsalis.

7) Methodisk Massage og Elektricitet udføres af Lægerne.

8) Furunaalbad og do. Dampdoucher.

9) Som nyt Kurmiddel er anskaffet elektriske Vandbade. - hvilke nu begynde at spille en saa vigtig Rolle i Balneotherapien.

10) De forskjellige fremmede Mineralvanade -- varme eller kolde - ville i Regelen altid være tilstede eller kunne skaffes, saaledes at en Badekur i Sandefjord kan forenes med hvilkensomhelst Brøndkur efter Sygdommens Beskaffenhed.

II)    Foruden disse vigtige Kurmidler anvendes i Badet, efter Lægernes skriftlige Anordning og i de forskjelligste Kombinationer, de her brugelige Bademethoder som Hel-, Halv- eller lokale Bade, eller Anvendelsen af Nutidens bedste forskjellige Douchindretninger, og derhos kraftige Indgnidninger med kold eller varm Gytje, Frotteren med Børste eller frisk Søtang, Æltning og Massering, Piskning med friskt Birkeløv, som i de russiske Dampbade, og endelig efter tørre Afrivninger Indgnidning af Legemet med Provenceolie, og i visse Tilfælde den lokale Kontakt af Medusen.

Alle Baderum opvarmes ved Dampledninger, og hvert Rum har sit eget og dertil udmærket indevet Tjenerskab.

VI. Man anbefaler at medtage varmt Ydertøi, Galoger og Regnklæder, et godt Uldtæppe, Musikalier osv.

Passende Drikkebægere, Karter, Beger og andre smaa Fornødenheder sælges af Butikjomfruen i Kontorbygningen.

Den fremmede Kurgjæst gjør vel i strax at henvende sig til Badets Inspektør og Kasserer i Kontorbygningen, for af ham at erholde alle ønskelige Oplysninger.

Ved Dampskibenes og Togenes Ankomst til Sandefjord vil Bademesteren i Regelen tage imod og retlede Badegjæsten med Hensyn til Logis, Bagage osv.

Sandefjords Svovlbad blev grundlagt 1837 af dets nuværende Eier, Dr. H. A. Thaulow paa Modum, og feirer altsaa 1887 sit femtiaarige Jubilæum.

Paa den store balneologiske Verdensudstilling i Frankfurt a/M. 1881, hvor de fleste af Europas største Bade og Sanatorier var repræsenterede, nod Sandefjords Svovl- og Søbad den Udmærkelse, med 24 andre Bade, at blive meddelt Diplom og Sølvmedaille.

Tillæg for 1887

Udgifterne ved Badet i Sandefjord. I Byen findes et stort Udvalg af smukke og komfortable Værelser for 5- 20 Kr. pr. Uge.

Logis besørges ligesom Anmeldelser om Bad noteres paa Henvendelse, under Adresse: Sandefjorrds Badeanstalt i Sandefjord . Der maa nøie opgives, om det er nødvendigt at bo nær Badet, om man kan gaa Trapper, Værelsernes og Sengenes Antal - til Børn og Voxne - om med eller uden Morgen- og Aftenmad, eller om dette tilligemed Plads ved Table d'hote hos Restauratoren skal bestilles, om man vil holde egen Menage, altsaa have Adgang til Kjøkken m. m., ligesom man overhovedet maa angive øvrige Ønsker og Fordringer, - Alt saa oplysende som muligt. (Man kan trygt stole paa, at Kommissionen bliver udført med Omhu og Omtanke.)

1) I Kurhusets 2de Spisesale leverer Restauratør B. Hansen fra Christiania Bespisningen til følgende Priser pr. Maaned : for Middag ved Table d'hote (KI. 1 ½ eller 3) 40 Kroner, med Kaffe 6 Kroner mere, for Frokost og Aftenspise tilsammen 32 Kr. Ved Abonnement for en hel Maaned betales for Alt 72 Kr. Middag for smaa Børn under 10 Aar 20 Kr.
2) Kurpenge. Enhver som i kurativt Øiemed opholder sig ved Badet og benytter dets Kurmidler, betaler for 4 Uger 80 Kr. med Tillæg af 15 Kr. for hver følgende Uge. (Cfr. § 10, Pag. 13.)
3) Det ordinære Lægehonorar til Badets Læger og for deres Behandling med Massage og Elektricitet, ligesaa Betalingen til Musikkorpset, for Aviser, Brønddrikning osv., er indbefattet i "Kurpengene". Lægernes Behandling af muligt indtræffende akute Sygdomme honoreres særskilt.
4) Kurgjæster af en Familie og samme Husstand gives Moderation i Betalingen; saaledes betaler den 3die og hver af de følgende Personer: i Kurpenge for 2 Uger Kr. 24 med et Tillæg af Kr. 24 for hver følgende Uge.
5) Tilreisende i Besøg hos en Kurgjæst har fri Adgang til Kuranstalten i 4 Dage og til at tage Bad for Billetpris *)
6) Personer, som medfølger en Kurgjæst og som er adgangsberettigede (cfr. § 12), kunne løse Billet til 2 Bad om Ugen uden at erlegge Kurafgift. Alle Billetter lyde paa Navn*).

A n m. Disse Personer kunne frit benytte Svovlbrønden men ikke Saltkilden e11er Jernvand, hvilket maa kjøbes paa Flasker i Badets Mineral vandkuranstalt.

7) Børn under 6 Aar, som medfølger en Voxen af samme Husstand i samme Bad og samme Time, betaler intet.
8) To Børn under 12 Aar, som benytter samme Bad og Time, betaler som for et.
9) Syge, som skaffe fyldestgjørende Attest for at være ubemidlede, betaler for 6 Uger: i Kurpenge Kr. 65, for i Maaned Kr. 45 og for 14 Dage Kr. 24; dog uden for denne Betaling at erholde Adgang til Parken eller Societetslokalerne. Den, som bader over 6 Uger, naar Pladsen tillader dette, betaler senere blot 8 Kr, pr. Uge. Det er nødvendigt, at de, som vil benytte denne Moderation i Betalingen, først maa indhente Bestyrelsens Tilsagn om, at Bad kan erholdes. Adresse: ”Sandefjords Bad”
10) For anførte Kurpenge leveres alle her brugelige Bade, Baderekvisiter og Badeprocesser, med Undtagelse af Slambad og elektriske Vandbade, hvilke betales med et Tillæg af 1 Kr., samt for Gytjeomslag i 1ste Klasses Rum 70 og i 2den Klasses 6o Øre.
11) Familier eller den, som vil benytte sig af Sandefjords sunde og smukke Beliggenhed og Omegn til Sommeropholdssted og derhos bruge Badene i Strømbadanstalten, behøver ikke at indskrive sig som Kurgjæst og at betale Kurpenge, men bader pr. Billet à 20 Øre for en Voxen og 10 Øre for ukonfirmerede Børn. Disse sidste maa selv medbringe Haandklæder.
Badeanstalten paatager sig med Fornøielse at besørge Logis.
12) Naar Nogen, som ikke er Kurgjæst, ønsker Adgang til Badets Parker og Societetslokaler, saa betales herfor 4 Kr. pr. Uge eller 12 Kr. pr. Maaned. Moderation tilstaaes flere Personer af samme Families Husstand, idet for hver Person over 2 betales det Halve.
12) Badehuset aabnes Kl. 6 Morgen og lukkes Kl. 7 Aften. Intet Bad leveres uden Billet eller Adgangstegn.
14) For Brugen af Lærredsbetræk i Badekarret beregnes hver Gang 20 Øre.
15) Fremmede, som ikke er Kurgjæster, betale for:

a. Svovlbad med fuld Betjening kr. 1.60
b. Furunaalbad med do. do. " 1. 60
c. Slambad eller elektrisk Vandbad (dog ikke uden en Læges Anordning og paa dennes Ansvar) 3.00
d. Karbad 0.80
e. do. med Styrt 1.00
f. Cirkeldusch 0.80
g. Styrtebad 0.50
h. For Lærredsbetræk i Badekarret 0.20
i. Strømbad for Voxne 0.20
k. do. for ukonfirmerede Børn og med egne Haandklæder 0.10

16) Udenlandsk Valuta samt Anvisninger og Kreditiver paa Bankerne i Kristiania, modtages uden Provisjon, men for at undgaa det ofte meget betydelige Kurstab, tilraades Udlændinger magtpaaliggende at forsyne sig me slige Papirer, betalbare i Kristiania.


Kurberetning 1881-1885

af Dr. C.A. Knutsen

Sygdomme Antal Helbredet Bedring Ingen
Bedring
Gunstigt
Resultat
Gigt 40 13 23 4 90,0%
Rheumatismus 1039 379 628 32 96,9 -
Neuralgi 139 40 85 14 89,8 -
Nervøsitet 332 112 195 25 92,5 -
Abdominalplethora og
Hæmorrhoider
23 6 16 1 95,7 -
Skofler 82 21 55 6 92,7 -
Hypokondri og Hysteri 33 10 17 6 81,8 -
Lamheder 81 13 52 16 80,2 -
Kroniske Ben- og Ledlidelser 49 9 38 2 95,9 -
Hudsugdomme 55 23 27 5 90,9 -
Obstruktion 82 25 48 9 89,0 -
Kronisk Katarrh 114 43 59 12 89,5 -
Constitutionell Syphilis 347 150 166 31 91,1 -

Meteorologiske iaktagelser 1881-1885

  Kl. 6
Formiddag
Kl. 12
Middag
Kl. 6
Eftermiddag
Rægnmængden
pr Kvadratfot
Juni:        
Luftens Middeltemperatur (C.) 12,9 18,5 17,1 6,6 liter i 7,6 Dage
Søens do 12,6 13,3 13,9
Juli        
Luftens Middeltemperatur 15,0 20,2 18,8 8,2 Liter i 9,2 Dage
Søens do. 17,9 18,6 19,4
August        
Luftens Middeltemperatur 12,3 18,7 18,0 10,5 Liter i 10,2 Dage
Søens do. 17,0 17,5 17,9

 

Sist oppdatert   06.06.08