Ebbesen, Jørgen Tandberg
Sandefjord og dens Badeanstalt i 1870
Del 1

<Forord>

Badet har i de sidste Aar udvidet sig betydeligt, og mange Forhold ere forandrede. Paa Grund heraf har en Velynder af Badet ønsket at udgive en liden Beskrivelse af samme, som det nu er. Han ønsker at være anonym og har derfor anmodet mig om at see den igjennem og attestere, at den er korrekt, hvori det er mig en Fornøielse at kunne tjene ham.

Da Forfatteren ikke er Læge, har jeg paa Opfordring meddelt de faa medicinske Oplysninger, som disse Blade maaskee ikke burde savne, og hvis tarvelige Korthed alene har sin Grund i den Begrændsning, som i det Hele maatte respekteres, naar Arbeidet skulde kunne leveres for en billigst mulig Penge og saaledes, saavidt gjørligt, blive Alles Eiendom, som søge eller ville søge hertil.

Sandefjord i Februar 1870.
Ebbesen.

Kjøbstaden Sandefjord har omtrent 2000 Indvaanere og ligger i en af det sydlige Norges smukkeste Egne, nemlig i Jarlsbergs og Laurvigs Amt, ved Bunden af Sandefjordsfjorden, som Iøber omtrent i 1 Miils Længde, begrændset paa begge Sider af Fjelde, lige fra det aabne Hav ind til Kjøbstaden. Paa Vestsiden af Fjorden ligger Vigsfjord, der løber ind i Tjødling Præstegjæld, og lidt vestligere Laurvigsfjord, som gaar ind til Byen Laurvig. Endnu noget længer mod Vest passerer man Fredriksværn og dernæst Langesund, der danner Indløbet til Skiensfjord, ved hvis Bund Byen Skien, hvorfra man gjennem en Slusekanal passerer de smukke Indsøer til det naturskjønne Telemarken. Øst for Sandefjord strækker sig Midtfjord, Lahellefjord, Tønsbergfjord, som fører ind til Kjøbstaden Tønsberg, det gamle historisk bekjendte Tunsberg, og Christianiafjord. Sandefjord er en Træby og har tildeels brede Gader med flere ubebyggede, aabne Pladse. Husene ere af Middelstørrelse og vel vedligeholdte. Af offentlige Bygninger haves et nyt Raadhuus, en ny og større Skolebygning, og særskilt Kirke for Byen er man i Begreb med at opføre. Imidlertid sogne Beboerne til den lige ved Bygrændsen liggende Landskirke, en stor og i forrige Aar smukt restaureret Bygning.

Fra Søen hæver Sandefjord sig i en jævnt og svagt stigende Skraaning mod Nord og mødes der af et tildeels veldyrket og bebygget Dalføre (Modalen).

Kjøreveiene, som føre fra Sandefjord saavel til Tønsberg som til Laurvig, ere udmærket gode og gaae gjennem smukke Egne,

Siden 1837 har sandefjord existeret som Badested. Det er paa en Gang nær nok Havet til derfra at hente den rene Søluft, og den een Miil lange Fjord, omgiven af Fjelde, bryder Havstormene og mildner de indtrængende skarpe Vinde. Allerede denne Omstændighed gjør Sandefjord til et forfriskende og styrkende Opholdssted for syge eller svækkede Naturer. Men Søen blandes ikke paa et eneste Punkt af den lange Løb ind fra havet med nogen Elv eller neppe med nogen Bæk, saa at Søvandet har en ualmindelig Styrke, og dette i Forbindelse med Sandefjordsbadets Svovlvand, Gytje og Manæter samt Søluften ere tilsammen de egentlige og, det tør vel siges, fortrinlige Kurmidler, som staae til Badets Raadighed.

Af Hr. Badelæge Ebbesens velvillige Meddelelser til nærværende lille Skrift hidsættes Følgende:

"Badets Kurmidler"

bestaa af 1. Søvand (Søbad), 2. Svovlvand, 3. Gytje og 4. Manæter.

1. Søbadets Brug og Nytte er saa almindelig bekjendt, at jeg kan forbigaae at tale derom og strax gaa over til

2. Svovlvandet. Efter Brødrene Streckers Analyse bestaaer det hovedsagelig af Chlorsalte, svovlsure og kulsure Salte; men det indeholder ogsaa en Deel kulsurt Jernoxydul, der visselig er Aarsag i, at ikke Vandet svækker Organismen, om det end nydes daglig og i ikke ringe Mængde. Vandet indeholder ogsaa Brom, der forøger dets Virksomhed mod Kirtellidelser. Brug: Svovlvandet anvendes deels indvendigt, deels udvendigt til Bad.

Brønddrikningen foregaaer i Regelen om Morgenen og helst fastende. Hvor den fremkalder Kvalme, drikkes ganske smaa Portioner af Gangen, eller, hvis dette ikke hjælper, tilstedes en liden Kop Kaffe eller Mælk forud for Drikningen. Dosis afhænger af den Virkning, man ønsker at fremkalde. Uagtet Vandet har en slem Lugt og Smag, taales det dog i Regelen godt, og Børn nyde det endog med Begjærlighed.

(Foruden Svovlvandet leveres paa Forlangende ogsaa andre Mineralvande, saasom Pyrmontervand, Egerv., Emserv., Marienbaderv. o. s. v.).

Nydt i tilstrækkelig Dose fremkalder Svovlvandet 2-3 rigelige, tynde Stoludtømmelser. Det er saaledes et kraftigt Afføringsmiddel, og, da det formedelst det indeholdte Jern tillige virker styrkende paa Tarmkanalen, er det et fortrinligt Middel mod Forstoppelse og alle deraf flydende Sygdomme. I mindre Portioner virker det omstemmende og opløsende paa Organismen og anvendes saaledes meest mod de saakaldte Dyskrasier, Schrophler, Lever- og Miltsygdomme m. fl.

Udvendig anvendes Svovlvandet, blandet med Gytje, som Bad samt ogsaa ublandet som lokalt Badevand i forskjellige Udslagssygdomme. Det skal her bemærkes, at med Svovlbadet er gjerne forbundet Douche og Styrt af Søvand, ligesom dette ogsaa bruges til Dampbad og Dampdouche.

3. Gytjen er en Slam, sort af Farve, men udsat for Luften bliver den graa, hvilket tilskrives en Oxydation. Den er blød, fedtet og lugter stærkt af Svovlvandstof. Den bedækker Fjordens Bund paa mange Steder og tages der, hvor Molbakken begynder. Foruden Kalk, Jernoxyd, Leerjord, Magnesia, Chlornatrium og Svovlsyre indeholder den ikke ubetydelig organisk Substans, hvilket væsentlig bestemmer dens Karakteer. DHrr. Strecker, hvem ogsaa Gytjens Analyse skyldes, sige, at den med Hensyn til Sammensætning i mange Henseender adskiller sig fra andre Afleiringer i Havvandet. Som det synes danner den sig kun der, hvor Stranden er langgrund, uden dog at blive tør ved laveste Vandstand.

Gytjen bruges deels til Bad, som før nævnt, deels til Indgnidning paa Huden i Badet, deels til Omslag. Men der anvendes ogsaa hele Bad af Gytje (i Regelen 28 gr.), hvor Patienten forbliver fra 1/2-1 Time. Den blødgjør Huden og virker fordelende og opløsende.

4. Manæteren - Medusa capillata - kjender vel næsten Enhver, der har badet sig i vore Fjorde. Den har i Almindelighed ved St. Hans Tid naaet en saadan Udvikling, at den kan bruges, men er i størst Mængde i Juli og August. Prof. Wagner har opdaget særegne mikroskopiske Organer under Dyrets Overhud, de saakaldte Neldeorganer, der afsondre en irriterende Vædske, som sveder ud igjennem Huden. Mangfoldig Erfaring har lært os dens Nytte i mange Tilfælde, deels som et direkte nervepirrende Middel, deels som et Kontrastimulants til at formindske og hæve Nervesmerter. Den Maade, hvorpaa vi her anvende Manæteren, tillader en Dosering, hvorved kan opnaaes fra meget ubetydelige til særdeles heftige Virkninger, dog maa jeg som en Ulempe ved Midlet tilføie, at Dyrene ere af forskjellig Beskaffenhed, saa at Indvirkningerne kunne være forskjellige, hvilket paabyder nogen Varsomhed ved Brugen.

Efter saaledes i al Korthed at have omtalt de Midler, som konstituere Badet som Helbredelsesanstalt, skal jeg med nogle faa Ord omtale Badeprocessen i Svovlbadet, der baade er det virksomste og det hyppigst brugte. Naar Svovlvand og Gytje ere blandede til Vællings Tykkelse, tilblandes saameget kogende Søvand, at Badet faaer den Varmegrad, som ønskes. Patienten er i Regelen 15 Minutter i Badet, og bliver han i denne Tid riset (med Kvaste af Birkeløv) og børstet. Derpaa gnides hele Legemet kraftigt med lunket Gytje, hvis livlige Absorption er understøttet ved den foregaaende Frottering med Riset og Børsten. Derpaa følger Douche, d. e. en Vandstrøm, 8-10 Grader koldere end Badet, styrter fra en Beholder paa Loftet oven over Baderummet ned gjennem en Læderslange, der styres af Badetjeneren, og rammer Legemet enten som en samlet Straale eller, ved at Badebetjenten bryder denne med Fingeren, som et tykt, stærkt Regn. Processen ender med en kold Styrt, og nu tørres Patienten vel, klæder sig paa og tager en rask Spadseretour ovenpaa. Den Lethed i Legemet, det Velvære, som man føler efter et saadant Bad, kan kun den gjøre sig en Idee om, der har forsøgt det.

Denne Bademethode kan nu varieres paa mange Maader efter Omstændighederne.

Deels dette, deels det store Kurapparat gjør Badet virksomt mod mange Tilfælde. For ikke at overskride denne lille Meddelelses Grændser, skal jeg indskrænke mig til at nævne de hyppigst forekommende Former med Kurresultater, idet jeg regner Helbredede og betydeligt Bedrede til gunstigt og de ubetydeligt Bedrede og Uhelbredede til ugunstigt Resultat. Materialet for denne Oversigt er Patienter, behandlede af mig fra 1855 til 1869, begge Aar inklusive.

Denne schematiske Oversigt viser ikke alene de Sygdomsformer, som hyppigst forekomme her, men lærer tillige, at Badet er et særdeles virksomt Middel i disse Tilfælde, og at det saaledes med Tryghed kan anbefales mod disse.

Jeg skal slutte denne korte medicinske Meddelelse med nogle Sygehistorier:

No. 1. Acut Rheumatisme, der gik over i den chroniske Form, Lamhed i høire Arm og Ben samt i Svælgets Muskler - Svovlbad - 3 Aars Kur - Helbredelse.

1840. Fattiglem Ole Christian Hahnholmen af Sandeherred, 20 Aar gammel, blev Høsten 1837 angrebet af heftige rheumatiske Smerter over hele Legemet med Feber. Smerterne vedvarede med ubetydelige fri Mellemrum et helt Aar, i hvilket han uafbrudt maatte holde Sengen. Efter denne Tid tog Smerterne efterhaanden af, men paafulgtes af Lamhed i høire Ben og Arm. Han maatte løftes af og i Seng og henslæbede paa denne Maade Livet, indtil han i Juni Maaned 1840 for første Gang lod mig kalde. Hans Udseende var blegt og udtæret, den syge Arm og Ben betydeligt afmagret, Bevægelsesevnen næsten ganske tabt, Følelsen ustød; Svælgmusklerne vare øiensynligt svækkede, idet Synkningen var meget besværlig og foregik mod en boblende eller klukkende Lyd og hyppig Opstødning af det Nydte. Underlivet var stærkt trukket ind mod Rygraden, og han klagede over en strammende Følelse i samme, der forøgedes, naar han vilde rette sig iveiret, hvorfor hans sædvanlige Stilling eller Holdning af Legemet var stærkt foroverbøiet. Appetiten var god, og de øvrige Organer syntes at functionere med Orden.
Da Direktionen havde nogle Fribad at disponere over, forskaffede jeg ham et saadant.

Efter nogle forberedende lunkne Karbad begyndte han med Svovlbad 21 Gr. samt Douche og Styrt og kraftig Gnidning med Gytje. Hermed fortsatte han, til Badet lukkedes, i det Hele omtrent 2 Maaneder. Resultatet af dette første Aars Badning var, at han, der i Begyndelsen maatte saagodtsom bæres til og fra badehuset, kunde mod Slutningen af Kuren ved Hjælp af en Stok gaa frem og tilbage til sit Hjem, der laa omtrent en Fjerdedel Mil fra Byen. Gangen var naturligvis stolprende og besværlig.   Synkningsbesværet derimod vedvarede og ligesaa de strammende Fornemmelser i Underlivet, hvorfor Legemets Stilling fremdeles var foroverbøiet.

I 1841 fortsatte han Badekuren. Hans Udseende blev nu fyldigere og friskere, Kræfterne tiltog, Gangen blev mere stø, Synkningen lettere; men Stramningen i Underlivet uforandret. Efter Badekuren i 1842 helbrededes han complet. Hans Gang var let og rask, han trøttedes ikke lettelig; han kunde saaledes f. Ex, gaa til Laurvig, der ligger halvanden Mil herfra, frem og tilbage paa samme Dag uden at trættes. Synkningsbesværlighederne og den strammende Følelse i Underlivet ophørte ganske. Denne hans gode Helbredstilstand har siden uforstyrret vedvaret, uagtet han paa Grund af sin Stilling som Fisker ofte har været udsat for Storm og Regn.

Naar tages Hensyn til Sygdommens Haardnakkenhed og alvorlige Charakter, dertilmed hos et Individ, der som Fattiglem ofte led Mangel paa Livets første fornødenheder, saa maa det indrømmes, at det opnaaede Resultat var et over Forventning ; særdeles gunstigt, og at det er et talende Vidnesbyrd for Badets Virksomhed som Kurmiddel.

No. 2. Lamhed i Benene, Følge af en Hjerneaffection - Bad- og Brøndkur, Manæterstrygning - Helbredelse.

1846. Juli 27de N. N., 29 Aar, Candidat, har i 3 Maaneder været behandlet paa Rigshospitalet i Christiania for nærværende Sygdom. Tidligere har han et Par Gange lidt af Syphilis, brugt meget Mercur, deriblandt Cura Dzondi. Da han indlagdes paa Rigshospitalet, var han pludselig bleven angrebet af Hjernelidelse med Svindel, Lamhed i tungen og Extremiteterne, Munden trukket til den ene Side. Fuldkommen Lammelse har ikke været tilstede. Hudfølelsen meget svag. Hans Tilstand ved Ankomsten hertil er følgende: Gangen usikker, stolprende, høire Ben vil især slaa feil; han har Følelsen af et Baand om de lamme Dele. Armene ere forsaavidt kraftige og førlige, at Patienten kan gribe og holde paa alle Gjenstande og til Nød skrive nogle Linier. Talen og Hudfølelsen normal. Af og til nogle smertelige Fornemmelser over Hofterne og i Ryggen, samt i Hoved og Nakke. Søvn og Appetit god, Afføring træg. Han er i den senere Tid bleven temmelig fed. Hukommelsen er endnu svag, ligesom alle de intellectuelle Evner ere svekkede.

Ord. Svovlbad 28 Gr. Douche 21 Gr. Styrt 20 Gr.
Indvendigt: et halvt Ølglas Svovlvand 3 Gange daglig.
29de Juli: Manæterstrygning ned ad ryggen.
9de August: Manæteren foraarsager uvillkaarlige Rykninger og Trækninger i hele Legemet, men navnlig i Benene. Den Følelse af et strammende Baand om de lamme Dele, som han før klagede over, er efter Brugen af Manæter næsten ganske forsvunden, ligesom hans Gang er bedre og kraftigere. Han taaler ogsaa bedre at læse.

31te Aug. afreiste han i nogen Bedring

Det følgende Aar i Juli Maaned kom han her tilbage. Hans Befindende var i Vinterens Løb betydelig forbedret, idet der af Lamheden kun var en ubetydelig Svækkelse tilbage, hvilken især mærkedes ved større Anstrengelse. Men hans Aandsevner vare ikke endnu retablerede. Han brugte Badet og Manæteren som det foregaaende Aar, og efter ikke fuldt een Måneds Kur forlod han Badet fuldstændig helbredet, og hans Sundhedstilstand har siden været i enhver Henseende tilfredsstillende.

No. 3. Lamhed i høire Ben af rheumatisk Aarsag - Bad, Manæter - Helbredelse.

1848. 15de Juli. Student T. blev for 5 Aar siden efter en stærk Forkjølelse angrebet of periodiske, omvankende Smerter i Legemet, hvortil kom Lamhed i høire Ben, saaat Gangen blev slæbende, høist besværlig og kun mulig ved Hjælp af Stok. Følelsen var uskadt. Ved Tryk paa 6te til 8de Ryghvirvel opstod Smerte, der udstraalede fortil og foraarsagede Aandedrætsbesværligheder. Søvnen var maadelig, Afføringen træg.

Ord. Svovlbad 26 Gr. Douche 18 Gr. Styrt kold; indvendig: 2 Ølglas Svovlvand daglig.

6te August. Endnu ingen Forandring i Befindendet.

Ord. Manæterstrygning langs den bagerste Flade af det syge Ben. Strax efter denne første Anvendelse af Manæteren indtraadte meget heftige Smerter langs hele Benet, Huden blev rød og besat med et kløende, knoppet Udslag; men hvad der især frapperede mig, som det var første Gang, Phænomenet traadte saa tydeligt frem, var en enorm Svedning, alene indskrænket til det af Manæteren berørte Sted, og saa rigelig, at den trak igjennem hans Underbenklæder og tykke Vadmelsbuxer. Saa hurtigt Sveden aftørredes, ligesaa hurtigt brød den igjen frem, og hele Fladen var snart atter vaad. Smerterne af Manæteren varede ved i temmelig heftig Grad hele Aftenen og udover Natten. Men da han om Morgenen vaagnede, blev han paa det Behageligste overrasket ved, at, saagodtsom ethvert Spor of Lamhed var forsvunden. Han kunde nemlig uden Gene træde paa og med stor Lethed bevæge høire Ben. Han kom øieblikkelig hen til mig, og jeg overbeviste mig snart om Rigtigheden deraf. Ved at lade ham gaa over Gulvet, kunde ikke den mindste Slæben af Foden bemærkes. Han førte den høire Fod frem med ligesaa megen Lethed som venstre. Hans Gang var naturlig. Han fortsatte imidlertid med Bad og Manæter, men kun svagt og hver 2den Dag, indtil han den 24de August afreiste. Under Resten of sit Ophold her  gik han daglig sin Tour paa en halv Mil og deltog med de øvrige Badegjæster paa deres Landtoure, ligesom jeg flere Aar efter havde Anledning til at tale med ham og erfare, at han hele Tiden siden havde været fuldkommen rask.

Dette var det første Tilfælde af en saagodtsom øieblikkelig Helbredelse ved Manæteren, jeg havde seet. Nogle Aar efter skulde jeg opleve et lignende, nemlig:

No. 4. Lamhed mod Nervesmerter og Afmagring i venstre Arm og Ben efter et Stød i Ryggen, Bad, Manæter - pludselig Helbredelse - Tilbagefald, atter Bedring og i Løbet af paafølgende Vinter fuldstændig Helbredelse.

1851. Juni 12te. N. N., Embedsmand, 37 Aar, stærkbygget, rask, fik for 3 Aar siden et voldsomt Stød paa venstre Side af Rygraden, noget over Lænderegionen, hvoraf han tilsyneladende restitueredes; men det efterlod dog en kraftløshed i Extremiteterne paa venstre Side. Han følte sig rask, kunde gaa, ride og kjøre som før, men at løfte endog ubetydelige Byrder,
var ham umuligt. Aaret efter optraadte pludselig efter en Forkjølelse Lamhed i venstre Arm, senere ogsaa i venstre Ben, derhos heftige Nervesmerter i Lemmerne. Ved Ankomsten hertil var Gangen slæbende med venstre Fod, ligesom han ei paa meget nær kunde gribe og løfte med venstre Haand, hvad han kunde gjøre med den høire. Ved Tryk paa enkelte Steder indad mod Benet opstod Smerte, ligesom han hyppigt led af nu og da kommende heftige Nervesmerter, der ofte forhindrede hans Nattero. Brugte han de angrebne Lemmer noget mere end vanligt, opstod deraf forøgede Smerter. Ved at sammenligne venstre Arm og Ben med høire, saaes hine betydeligt mindre i Omfang. Der var en kjendelig Indsvinden af enkelte Muskler. For Resten vare alle Funktioner i Orden. Foruden Svovlbad med Gyttieindgnidning af Ryggen og de lamme Dele begyndte han tidlig med Manæterstrygning, afvexlende paa Arm og Ben. Efter 10-12 Dages Badning tog han en Dag paa egen Haand Manæter i en langt større Udstrækning end anordnet, nemlig baade paa Arm og Ben og dertil flere Strygninger af Gangen. Følgen heraf var de voldsomste Smerter, han nogensinde havde følt, og heftigst fornam han dem paa det Sted af Ryggen, der var rammet af Stødet. Ud paa Natten steg Smerterne til en fast utaalelig Grad; han maatte staa op af Sengen, og enkelte Gange frygtede han for, som han udtrykte sig, at skulle gaa fra Forstanden. Henimod Morgen faldt han i en let Slummer, og da jeg besøgte ham om Formiddagen, vare Smerterne ophørte, og han modtog mig med det Udraab :„jeg har lidt meget, men ei formeget, thi jeg er nu helbredet," og derpaa gav han mig strax Prøve paa., at den gamle Kraft var vendt tilbage baaae i Arm og Ben. Ogsaa her udbrød en rigelig Hudtranspiration paa de manæteriserede Dele. I 8 Dage vedvarede denne Tilstand af fuldkommen Helbredelse, da begyndte han igjen at klage over Smerter og formindsket Muskelkraft, dog ikke i den Grad som før. Han fortsatte imidlertid med Badekuren og svage Manæterstrygninger. Den 19de Juli afreiste han. Det paafølgende Foraar modtog jeg Brev, hvori han underrettede mig om, at han henved Juletid havde begyndt at spore betydelig Forandring til det Bedre, hvilket var vedblevet indtil fuldkommen Helbredelse paa den Tid, da Brevet afgik.

Disse 2 Sygehistorier fortjene en særlig Opmærksomhed; i begge var der Lamhed tilstede, som i det ene Tilfælde var af rheumatisk Oprindelse, indtog den ene Underextremitet, havde i 5 Aar modstaaet de forskjelligste Kurmethoder - og Helbredelsen, der indtraadte pludseligt efter en eneste Anvendelse af Manæteren, var complet og varig. I det Andet lod Alt befrygte, at en organisk Lidelse i Rygmarven laa til Grund for Sygdommen; herfor talte Atrophien i venstre Ben og Arm, den paralytiske Svækkelse i disse Dele, Neuralgierne og alt dette efter et voldsomt Stød i Ryggen, hvilket upaatvivleligt maatte stille en meget slet Prognose. Saa meget forunderligere var derfor den ovenfor omtalte complette og momentane Helbredelse efter en eneste Manæteranvendelse. At denne Virkning imidlertid ikke havde længere Varighed tør vel for en Del tilskrives de materielle Forandringer, som laa til Grund for Sygdommen og som ikke saaledes paa een Gang kunde være hævede, men ogsaa maa Aarsagen til Tilbagefald for en Del søges deri, at Patienten ikke fulgte mit Raad, men i sin Glæde over det heldige Resultat for meget anstrængede og øvede de svage Muskler. Som før nævnt faldt han nemlig efter 8 Dages Forløb tilbage, bedredes paa nyt, og 7 à 8 Maaneder derefter var han fuldkommen helbredet. Ligesom saaledes Manæterens Virkning i det endelige Resultat var eens i begge Tilfælde, saaledes fremkaldte den ogsaa hos begge heftige Srnerter, Rødme og Papler i Huden samt stærk local Svedning.

No. 5. Periodiske Besvimelser, 2, 6 til 8 Gange i Døgnet - tidligere Hæmorrhoidalknuder - 3 Aars Kur - Helbredelse.

1850. 5te Juli. Consul N., noget over 50 Aar, høi, maver, har i de sidste Par Maaneder lidt af periodiske, omtrent hver 3die, 4de Uge indtrædende Besvimelser, der i Almindelighed have til Forløber Uro i Underlivet, Qualme og Rumlen; derpaa indtræder Besvimelsen, som varer i 1 à 2 Minutter og gjentager sig flere Gange indtil 8 i Døgnet. Efter en saadan Attaque er der i nogle Dage lidt Mathed, iøvrigt befinder han sig vel. Undertiden udstøder han før Anfaldene et qualt Skrig, Ansigtet bliver momentant rødt, derpaa blegt, Øiet taber sin Glands,

Puls og Hjerteslag standse. Han har tidligere havt Hæmorrhoidalknuder, som nu ere sammenfaldne. Ved den physicalske Undersøgelse kunde intet Abnormt opdages i Brystets Organer og heller ikke i Underlivets, naar undtages en forbigaaende congestioneret Tilstand af Leveren, der mærkedes noget for stor, men som efter nogle Dages Forløb igjen svandt. Appetit og Afføring ret god.

Ord. Svovlbad 25 Gr., Douche 20, Styrt 17, 2 halve Bæger Svovlvand daglig.

Under Kuren indfandt sig et Par Anfald, men som syntes noget lettere end de tidligere. Den 13de August afreiste han, og udover Vinteren befandt han sig bedre. Paroxysmerne af Besvimelse indtraadte ikke, men han følte ofte ligesom en Blodstrøm at stige op langs høire Side til Hovedet og let forbigaaende, derhos et let Anfald af lidt uregelmæssigt Aandedræt, Qualme og nogen Uro i Underlivet. Han gjentog Kuren i de 2 paafølgende Aar, een Maaned hver Gang. Da han det 3die Aar kom hertil, var der kun tilbage ubetydelige Antydninger af hans forrige Sygdom, nemlig en Uro i Fødderne, der indfinder sig hver l0de til 14de Dag og som forplanter sig opad Legemet til Hovedet, liver det ender med en svag Pulseren i høire Øre. Det Hele er ei betydeligere, end at han kan fortsætte med at gaa, ride eller deslige, om det paakommer ham under samme.

No. 6. Nervøs Hovedpine efter Aandsanstrengelse - 2 Aars Badekur - Helbredelse.

1847. 18de Juni. Student N., 26 Aar, stærkbygget, blev syg for 7 Aar siden ved at læse over Kræfterne til Examen artitum. Efter endt Examen og da han fik noget mere Hvile, bedredes han, indtil han igjen i Julen 1844 efter forceret Læsning til den da forestaaende Embedsexamen pludselig angrebes af en voldsom Hovedpine med Vildelse, Feber og Mathed, som efter nogle Dage igjen forsvandt, Siden den Tid har han maattet ophøre med Studeringerne; thi den ubetydeligste Læsen har fremkaldt Svindelhed og Hovedpine, Bogstaverne løbe i hverandre, og enhver Fortsættelse er umulig. For Resten befinder han sig vel, alle Functioner i Orden, men Humeuret som rimeligt meget nedstemt.

Ord. Svovlbad 26 Gr., Douche 19, Styrt 16 ned til kold; ½ Ølglas Svovlvand 3 Gange daglig,  hvilken Dosis efter nogen Tid kunde indskrænkes, da Vandet virkede nogt for stærkt.

19de Juli begyndtes med et Par Manæterstrygninger ned ad Ryggen. Disse frembragte i Almindelighed Uro og Smerte et Par Timer efter Anvendelsen.

3die August afreiste han i god Bedring, og senere har han tilskrevet mig, at uagtet han informerede 5-6 Timer daglig, havde han dog ingen Ulempe deraf mærket og var meget tilfreds med Resultatet af sin Badekur.

Det følgende Aar gjentog han Kuren og forlod da Badet helbredet. Han begyndte igjen sit afbrudte Studium, tog en god Examen og sidder nu som en anseet Embedsmand i en ofte aandsanstrængende Virksomhed uden at føle den mindste Meen deraf."

Badet aabnes lste Juni og lukkes 31te August. I disse 3 Maaneder er Badeanstalten daglig i Virksomhed, Søndag som hverdag, fra KI. 6 Morgen til 7 Aften, saa at Enhver indenfor disse 13 Timer erholder sin fuldstændige Badeforpleining. Badekuren omfatter almindeligviis 6 Uger, og med Hensyn til Nytten af Badet er det ligegyldigt, enten man vælger den første eller sidste Halvdeel af Badetidens 3 Maaneder. Den første Halvdeel er vel at foretrække, fordi Luften i denne Tid tør være behageligere og Aftenerne ere lysere.

Den bekvemmeste Badetid er mellem Kl. 9 Formdg, og 1 Eftermdg., væsentlig fordi man da har Resten af Dagen til Adspredelser.