Sandefjord Svovl- og Søbad i Norge

III

Sandefjords Kurmidler og Bademethoder

A. Kilder.
Af kurmidlerne er de her forekommende 3 mineralvande af største betydning. Det mest bekjendte og ældste er

I. Sandefjord salinske svovlvand der hører til de stærkeste hidtil kjendte svovlvande.

Efter prof. Streckers analyse (1853) og en senere af prof: N. F. Berlin indeholder det i l0 000 dele:

1892-1893 underkastedes svovlvandet fornyet undersøgelse af dr, phil. E, Bødtker. Analyserne udførtes dels i universitetets kemiske laboratorium, dels i det mindre kemiske laboratorium, der er indredet ved selve badet, Med hensyn til de indeholdte salte Var tallene analoge tidligere opgaver, Derimod gav bestemmelsen af den karakteristiske bestanddel, fri svovlvandstof, nyt resultat.

Ved 3 forskjellige undersøgelser fandtes i l 000 cm vand resp, 34,25, - 34,32 og 37,89 cm3 svovlvandstor samt 496,37 cm3 kulsyre.

Sandefjords salinske svovlvand indtager saaledes en meget høi plads blandt de kolde svovlvande.

I nogle af de hos os mere kjendte kolde svovlvande indeholdes i 1 liter vand

* Desuden svovlnatrium svarende til 1.25 cm3 svovelvandstof

2. Den mineralske saltkilde udspringer under en fjeldknap paa den badet tilhørende eiendom Hjertnæs, Vandmængden 48 liter i timen, temperatur 7,5 C. Ifølge professor Hiortdahls analyse af 1885 indeholder denne Kilde af faste bestanddele paa 10000 delvand 44,002, hvoraf 39,066 er Chlornatrium, der betinger kildens benyttelse i kurativ henseende.

Hovedindikationen for dens anvendelse er saaledes:

l. Kronisk mave- og tarmkatarrh.
2. Obstruktion, kronisk uterin og blærekatarrh, kronisk katarrh i svælg og respirationsvei, Secretionsanomalier af slimhinder i almindelighed.

3. Jernvand. Sandefjords alunholdige jernkilde indeholder ifølge professor Hiortdahls analyse af 1885 i 10000 dele vand 12,9 dele jernoxyd og jernoxydul og hører saaledes til de rigere jernkilder og til samme gruppe som Ronneby. Den pharmako dynamiske virkning af de alunholdige svovlsure jernvande er den samme som af de naturlige rene svovlsure jernvande. Kilden anvendes derfor som brøndkur ved

I. Kronisk diarrhoe hos børn.
2. Kroniske tarmkatarrher hos voxne, forbundne med diarrhoe - kronisk mavekatarrh og ulcus ventriculi simplex.
3. Chlorose (blodfattigdom).
4. Svovlgytje. Den stærk svovlholdige søslam optages af fjorden frisk hver dag til dagens behov. Den hævder fremdeles sin rang som landets bedste. Ved analyse udført i 1892 af dr. philos. Bødtker i badets laboratorium fandtes den tørrede gytjes sammensætning at være:

1 kilogytje indeholder efter flere foretagne undersøgelser fra 14,33 til I6,42 fast organisk substants. Den er saaledes blandt alle hidtil undersøgte gytjer den rigeste paa organisk substants.

Fugtig gytje indeholder desuden absorberede gasarter. I 1000 gram fugtig gytje 67 cm3. svovlvandstof og 2071 cm3 amoniak.

Gytjen benyttes i stor maalestok til:
I. Tilsætning til svovlbadene.
2. Opblandet med søvand som slambad («Morbäder»).
3. Indgnidning og massage i Lokabad.
4. Varme gytjeomslag. Til dette øiemed udsættes gytjen for længere tids blanding og paavirkning af svovlvand, hvorefter den til brug opvarmes i tætte jernkasser med dampvarme. De for sine heldige virkninger skattede omslag anvendes ved hjælp af en vel indøvet betjening i en for gytjeliggestuen (gytjehallen) særskilt opført bygning.
5. Søvandet i Sandefjord udmærker sig ved sin store renhed og saltgehalt, en følge af fjordens dannelse og udmunding, samt af den omstændighed, at Sandefjordsdalen i modsætning til de fleste af vore dalfører ikke gjennemstrømmes af nævneværdigt vandløb. Søvandet holder sig saaledes upaavirket af Kristianiafjordens ferskere vand og tilstrømninger fra elve og bække. Analyserne viser ogsaa en jevn og betydelig saltgehalt. Ved undersøgelser af prøver tagne til forskjellige tider og paa forskjellige steder fandtes i 1 liter vand fra 27,2 til 27,9 gram salte. Nordsøens vand har gjennemsnitlig 3 pct. salte.

B. Disse mangesidige naturlige hjælpemidler har affødt et omfattende kurapparat:

I. Varme bade:

I. Svovlvandsbade, svovlgytjebade, tangbade, furunaalsbade, varme søvandsbade.
Disse bade anvendes efter lægens specielle anordning og i forskjellige kombinationer ved de rheutmatiske, arthritiske sygdomme. Furunaalsbadene ogsaa ved nervøse tilstande og under hærdningskure. Under badning anvendes en indøvet teknik omfattende gjentagende indgnidning med gytje frotteren med børste eller frisk søtang, æltning og massage, pidskning med birkeløv - og som afslutning styrt og dusch eller overgydning - afpasset efter hver enkelts behov.

2. Gytjemassagebade (varmluftsgytjebade), en badeform optaget fra Sveriges bekjendte badested Loka. Badene serveres i egen bygning med rum opvarmet ved dampovn til 37° C. Under badet underkastes patienten lettere gnidninger og derpaa mere indgribende bearbeidelser (effleurage, petrissage). Som massagemiddel bruges gytje. Efter endt behandling anvendes lunken skylledusch, hvorefter patienten aftørret hviler i dertil indrettede rum 1 time, inden han begiver sig ud i Luften. I denne form er badet en meget energisk virkende behandling mod rheumatisme og gigt. Det egner sig særlig for kraftige patienter med udbredte rheumatiske affektioner.

3. Slambade. Sandefjord er saavidt sees eneste kursted i norden, der raader over disse bade. Gytjen blandes kun med saameget søvand, at den bliver en tyktflydende grød, der med damp opvarmes til 37-42° C. Patienten ligger i denne gytjegrød indtil 3/4 time; efterpaa et lunkent skyllebad (halvbad) hvorefter to timers sengeleie i egne dertil indrettede rum. Efter de ved Sandefjord bad i aarrækker indvundne erfaringer naar denne badeform høiere end nogen anden ved behandlingen af deformerende ledgigt, kronisk rheumatisme, neuralgier som ischias og enkelte former af gigt (podagra). De kræver imidlertid forsigtighed ved administrationen og er absolut kontraindicerede, hvor der foreligger hjertefeil og arteriosclerose.

ll. Søvandskulsyrebad (Nauheimerkur), behandlingsmethode ved kroniske hjertesygdomme. lndikationer for denne behandling er alle kroniske hjertelidelser forbundne med insufficiens af hjertemuskulatur. Kontraindication: arteriosclerose og aneurisme.

Desuden anvendes disse bade ved behandling af enkelte former af neurastheni (neurasthenia sexualis). Derhos har de vist sig hensigtsmæssige til hærdningskure. Ved Sandefjord bruges de derfor ogsaa til afhærdning efter den varme antirheumatiske behandling. Nauheimerbadene har været anvendte siden 1893. De har nu egen afdeling med dertil hørende hvilerum. De fremstilles kunstig saavel med tilsætning til søvandet Ca Cl2 - Na2 Co3 - HCl som ved direkte impregneren i vandet gjennem dertil anskaffede maskiner.

Ill. Kolde søbade. Om vandets renhed og store saltgehalt er tidligere meddelt. Vandets middeltemperatur i juli og august 17-21° C. I første havdel af juni er det endnu vel kjøligt for kurmæssig badning i aaben sø. Anstalten eier et nyt opført strømbadehus.

IV. Koldtvandsbehandling i dennes videre udstrækning er ikke øvet i Sandefjord. I den nye badebygning er nu indredet en liden afdeling for badeformer henhørende under en let koldtvandskur. De herunderhørende badeformer er afrivning, halvbad, siddebad, samtlige forskjellie former af duchebade.

V. Elektriske bade. Foruden de vanlige disse øver badet ogsaa behandling af arthritiske lidelser med de elektriske lithionbade.

Den elektriske lithionbehandling ved arthritis urica (gigt) blev bragt frem af Edison 1890 og offentliggjort paa Berlinerkongressen samme aar under titelen: «Anvendelse af elektrisk endosmose til behandling af gigtafleiringer». Den gik i glemmebogen, men optoges senere af den franske forsker Labatut til videre udarbeidelse. Dr. F. Levisohn i Kjøbenhavn er imidlertid den første, der anvendte methoden i større udstrækning paa gigtafleiringer ved arthritis urica (podagra). Paa grundlag af Levisohns meddelelser om resultaterne af denne hans behandlingsmaade (1896) blev den elektriske lithionsbehandling sommeren 1898 indført ved Sandefjord bad og øvet paa en række udvalgte tilfælde. Behandlingsmethoden grunder sig paa den ad experimental vei vundne erfaring, at konstant elektrisk strøm befordrer den intakte huds absorption af visse metalforbindelser deriblandt klorlition, vort bedste opløsningsmiddel for urinsure salte, der udgjør gigtafleiringerne ved ovennævnte sygdom.

Praktisk udføres behandlingen saaledes, at den syge legemsdel anbringes i varm 2 pct. klorlithionopløsning; en anden legemsdel (haand eller fod f. ex.) anbringes i opvarmet svag kogsaltopløsning. Til disse opløsninger føres en konstant strøm paa 20- 30 m. ampere i 20-30 minutter (kathoden i klorlithionopløsning, anoden i kogsaltopløsning).

Behandlingen er smertefri, skadelige virkninger intetsteds observeret. Denne methodes detailler, klinisk beskrivelse af de udvalgte. tilfælde og behandlingens formentlige resultater vil blive gjort til gjenstand for nærmere udredning i medicinsk fagskrift. Her skal kun meddeles, at efter den vundne erfaring synes midlets værdi fuldt ud at berettige det til optagelse blandt badets øvrige midler til behandling af gigt, saavel denne sygdoms akute anfald som dens kroniske former i led og seneskeder. Lithionbehandlingen har ingen virkning paa andre ledlidelser -- vil derfor kun bringes i anvendelse ligeoverfor den ægte gigt (podagra).

VI. Manæterkur. Dette kurmiddel er anvendt siden 1837 i gamle rheumatiske lamheder, nervesmerter, ischias og har ofte en ganske vidunderlig virkning. Behandlingen sker med medusernes brændeorganer (rød manet, cyanea capillata).

VII. lnhalationsbehandling. Indaanding af pulveriserede mineralvande og medikamentøse opløsninger. Apparater fra Gobel i Ems. Waldenburgs apparat. Størmers apparat.

VIII. Den mekaniske behandling, massage og gymnastisk behandling, er ved Sandefjord udviklet til betydelig høide. Rummelige lokaler og komplet udstyr. Den øves af fagmæssigt uddannede gymnaster og ledes af læge, hvis tid er helt optaget af den mekaniske behandling. Samtlige ved denne afdeling ansatte fire funktionærer er uddannede i Stockholm.

IX. Elektrisk behandling.

X. Til brøndkur anvendes foruden stedets egne kilder tillige fremmede mineralvande, der erholdes efter indkjøbspris.

Røntgenapparat. Siden 1896 er radioscopien gjennem opdagelsen af Røntgens X-straaler blevet et værdifuldt led i de diagnostiske undersøgelsesmethoder saavel i kirurgi som i indre medicin. Paa denne værdi som undersøgelsesmiddel - ogsaa i differentialdiagnostisk henseende - beror Røntgenstraalernes praktiske anvendelse i medicinen.

Sandefjord bad anskaffer derfor fra saisonen 1899 et effektivt Røntgenapparat i eget dertil indrettet lokale til disposition for dets læger under deres fortsatte studier af de ved badet hyppigt forekommende rheumatiske lidelser, deformerende ledgigt og podagra.

Røntgenstraalerne er søgt nyttiggjorte ogsaa for therapien. Udenfor behandlingen af enkelte hudsygdomme og særlig lupus, synes der ikke at foreligge sikre meddelelser om nogen gunstig effect. Derimod søges Røntgenapparatet udnyttet ifølge avismeddelelser ved behandlingen af en række sygdomme senest af de rheumatiske lidelser. Da Røntgenstraalenes anvendelse som therapeutisk middel ligeoverfor disse sygdomme hverken er videnskabelig forklaret eller for tiden erfaringsmæssig begrundet, anser badet det at ligge udenfor sin opgave at anvende Røntgenstraalerne i behandlings øiemed.

De vigtigste Sygdomsgrupper

som behandles i Sandefjord, er:

Kronisk led- og muskelrheumatisme, podagra (gigt).
Sygdomme i nervesystemet, neurastheni, hysteri. (Ogsaa Weir Mitchels regime kommer til anvendelse ved behandlingen af disse sygdomme).
Neuralgier (ischias), lammelser, rygmarvssygdomme.
Scrophulose, hudsygdomme, luetiske eftersygdomme.
Kronisk obstruktion, reciduer efter blindtarmsbetændeiser underlivsplethora, leversygdomme, stensygdomme.
Underlivssygdomme hos kvinder.
Anæmier og chlorose.
Kroniske hjertesygdomme..
Slimhindekatarrher i svælget, aandedrætsorganer og fordøielseskanal.

Kurtaxter

I kurtaxten er indbefattet al lægehjælp, alle af lægernanordnede bade og badeprocesser, brønddrikning, musik, aviser. Særskilt betales kun gytjeomslag (med kr. 0,60), inhalationer (med kr. 0,10) elektrisk behandling (med kr. 0,25 pr. seance), massage og gymnastik (kr. 0,25 pr. seance).

Kurafgiften modereres for medlemmer af samme husstand, naar samtidig flere benytte kuren. saaledes at der for hver kurgjæst over to kun beregnes kr. 12 for hver uge.

Børn under 10 aar ifølge med en kurgjæst betaler kun halv kurafgift.

Læger betaler ingen kurafgift.

Børn under 6 aar, der er adgangsberettiget og benytter samme bad og samme time som en voxen af samme husstand, betaler intet.

Syge, der skaffer fyldestgjørende attest for at være ubemidlede, kunne i et begrændset antal erholde moderation i kurtaxten (halv pris) ved derom at ansøge badets direktion før ankomstent. Voxne, som ikke er kurgjæster, har adgang til badet, dets selskabslokalel og læseværelser mod en afgift af kr. 2,00 pr. uge, Moderation for familier.

Familier eller enkelte personer, som søger Sandefjord for at benytte de aabne søbade, indskrives ikke som kurgjæster med erlæggelse af kurtaxt men bader pr. billet a 20 øre for voxne og 10 øre for børn.

Paa tider, som ikke er optagne af kurgjæster, har ikke kurgjæster adgang til benyttelse af de forskjellige badeformer til bestemte priser, hvorom opslag i kuranstalten. dog ikke mer end 2 bad pr. uge. Rullestole erholdes ved badet. Bortleie til privat brug for kr. 0,25 pr. time.

Hunde maa ikke medtages.

Man anbefaler at medtage varmt ydertøi, galoger og regnklæder, et godt uldtæppe. (Andre mulige fornødenheds gjenstande sælges i butik paa badet.

Underholding og restauration

De selskabslokaler, badet for tiden raader over, bestaar af 2 store spisesale, læse-, spille-, billard- og selskabsværelser samt en stor smuk kursal, hvormed er forbundet musiktribune eller theater, alt udgjørende et sammenhængende komplex. Samtlige bygninger vender mod kurparken og er forsynede med verandaer. Parken selv er løvrig og skyggefuld. For at gjøre den fuldstændig lun er den paa den mod fjorden vendende side indhegnet med plankeværk, der udestænger blæst og støv.

Til badets parkanlæg støder keglebane, kroketplads, legeplads for ungdom og Lawn tennis plads.

Musik 3 gange daglig; i badeparken under brønddrikning 6 1/2-8 1/2 formiddag; i kurparken efter middagen; 2 3/4-4 3/4 og sammesteds om aftenen 7-9. Den udføres af en hornsextet fra Hamburg. Der gives ogsaa conserter med strygeinstrumenter i badets kursal.

Dands i kursal hver søndag aften.

Af aviser holdes de fleste norske, desuden svenske, danske og finske aviser samt illustrerede blade. Robaade, seilbaade, lodsskøiter tilleie gjennem kontoret.

Bespisning leveres i badets vel renommerede restaurant til følgende priser: Fuld kost, naar opholdet varer mindst l uge, kr. 2,60 pr. dag. Heri er indberegnet frokost, - middag, (table d'hote kl.2) med kaffe, samt aften. Enkelte maaltider efter opslaaet taxt. Mad til afhentning mod tillæg.

Restaurationen staar med hensyn til de sanitære forhold under overlægens kontrol. I Sandefjord by findes desuden restaurationer og spiseforretninger med forskjellige priser, desuden 2 bedre hoteller.

Hjertnæsveien

Logis

Badet har ikke selv logihuse. Kurgjæsterne bor tilleie hos byens familier, hvor der er stort udvalg af comfortable værelser til forskjellige priser, f. ex. fra 4-15 kroner pr. uge. Paa den villamæssigt bebyggede Hjertnæsvei findes elegante leiligheder omgivne med haver og anlæg, udstyrede med verandaer med henrivende udsigt over fjorden. Man bor her for sig selv og kan om ønskes føre egen husholdning. Værelser besørges forud leiede ved henvendelse til badets oldfrue fru Kirsten Høst, Sandeford. Det bedes opgivet, om det er ønskeligt at bo i badets umiddelbare nærhed, om man kan gaa trapper, sengenes antal, om man vil holde egen husholdning m. v.

De bedste logier maa søges sikrede itide. Forøvrigt er der adgang til at optages som kurgjæst naarsomhelst i saisonen; uanmeldte gjæster bør ved annkomsten henvende sig paa badets kontor, hvor ledige logier anvises og alle nødvendige oplysninger gives. Ved jernbanetogenes ankomst vil badets uniformerede vagtmester som regel fremmøde til retledning. Byens hoteller modtager selvfølgelig ogsaa kurgjæster.

Fra strandpromenaden

Sandefjord By og Omegn, Ture
og udflugter

Sandefjord omtales allerede i kong Sverres saga i det 12te aarhundrede; her slog han Baglernes flaade. I 1836 ophøiedes Sandefjord til by. Den lille vakre kystby har nu 5 300 indbyggere, 2 kirker, post-, telegraf og telefonstation, apothek og et udmerket, seværdigt vandværk. Sandefjords beliggenhed og omegn er saa indbydende og for et badested i enhver henseende saa fordelagtig, at den vel neppe kan tænkes bedre. Omegnen frembyder ved sin afvexlende natur og gode landeveie rig anledning til udflugter, ligesom fjorden med sine vakre øer, viker og skjær og sin beskyttede beliggenhed indbyder til adspredelse tilvands. Den i fjordgabet liggende, badet tilhørende ø, Trangholmen, med god adgang og vel vedligeholdt fiskerhytte staar til badegjæsternes raadighed.

Spadserture: Promenaderne langs stranden fra badehuset over badets eiendom Hjertnæs fører gjennem et smukt og vexlende terræn ad talrige vel anlagte spadserveie i badets skovpark op til høiderne, hvorfra udsigt over byen, havnen og fjorden. Heroppe findes ogsaa en geologisk seværdighed i de i sit slags høist interessante jættegryder; af disse naar 2 en lodret dybde af 22 fod.

Prestegaardsfjeldet i byens umiddelbare nærhed byder ogsaa paa afvexlende spadserture gjennem skov frem til en sjelden tiltalende udsigt langt ud mod havet. Disse ture hører til dem, der daglig bør foretages.

Varden

Kamfjordvarden og Mofjeldet ere yndede udflugssteder og udsigtspunkter i byens omegn, men hører til mere anstrængende ture.

Kjøreture: af kortere anbefales til Lahelle, veien hid fører forbi det sted, hvor vikingskibet fandtes; desuden en yndig liden tur til det venlige Langbyhavn, Ad udmerkede veie kan man paa 1 1/4 til 1 1/2 time naa Tallakshavn og de bekjendte lodshavne Kjærringvig og Ula, hvorfra vid udsigt over kyst og hav.

Kjærringvig

Fremmede, hvis tid ikke tillader at gjøre længere reiser i landet, kunne paa faa dage foretage smukke interessante udflugter f. ex. pr. jernbane til Skien, herfra pr. dampskib gjennem store slusanlæg via Løveid, Ulefos, Vrangfos,

Ula

Bandak til Dalen, hjertet af Telemarken, eller Skien, Hiterdal med en berømt stavkirke, Tinsjø, Gaustafjeld, Rjukanfos. Tilbagereisen kan da enten lægges over Kongsberg, Hougsund, Drammen, Sandefjord eller Kongsberg, Hougsund, Hønefos, Ringerike, Christiania.

Funktionærer

Overlæge doktor C. f. Sontum, adresse udenfor badetiden Christiania.
Assistentlæger:
Doktor Justus Andersen, Christiania
Doktor S. Heyerdahl, Christiania.
Inspektør: Cand. philos. E. Barfoed, Christiania.
Oldfrue: Fru Kirsten Høst, Sandefjord.
Bademester: C. Gabrielsen, Sandefjord.

Overlægens sygeliste for 1898

Kortfattet sammenstilling

(For lettere oversigts skyld er sygdommenes navne saavidt mulig oversatte paa norsk)

* Under benævnelsen "ingen sygdom" er væsentlig opført ved tidligere ophold i Sandefjord helbredede patienter, som underkaster sig fornyet behndling som betryggelse for fremtiden