Knutsen, C.A.
Sandefjords Bad: Aachener Kur

Del 3

Khristiania, 1884 - 59 s.

formindsket Synsskarphed, Opfatning af Gjenstandene med farvede Konturer, mindre ren Opfatning af enkelte Farver, samt smaa, ulige Pupiller.

Man finder ofte extrem Kontraktion af Pupillerne med manglende Reaktion imod Lyset og besværet akkomodativ Bevægelse, og Erb har i 84 friske Tilfælde af Tabes fundet 59 Gange absolut Refleximmobilitet af Pupillerne og 12 Gange meget svag Aktion for Lyset, altsaa 71 Tilfælde med formindsket Reaktion; af disse tilhørte 43 Initialstadiet, med andre Ord: Patienterne viste ingen Tegn til Ataxi, eller kun det svageste Spor deraf. Det synes klart efter dette, at vi i den mangelfulde pupillære Excitabilitet har et Tegn i Forhold til det præataktiske Stadium af den allerhøieste diagnotiske Vigtighed. Erb siger, at Symptomet ogsaa findes hos Personer, „som ikke har Tabes", men Ingen kan forsikre; at de ikke annammer den sent eller tidlig, og er de beskrevne fulminante Smerter eller andre Initialsymptomer tilstede, er Diagnosen yderligere bekræftet eller sandsynlig.

I Tilfælde af ulige store Pupiller, som heller ikke er noget sjeldent Initialtegn, agerer den kontraherede mere under Akkomodationen end den dilaterede, men begge er lige upaavirkelige af Lyset.

Endskjønt, som anført, de omtalte Fænomener fra Øiet kan være det allerførste Symptom, skal de dog som Regel kun existere i faa Aar i det præataktiske Stadium i Sammenligning med de fulminante Smerter, der ofte har existeret i over 20 Aar, førend noget objektivt Tegn paa Inkoordination af Bevægelserne er kommet tilsyne, ligesom det er fremholdt med stor Styrke, at intet Tilfælde af Ataxi har existeret, som ikke disse Smerter er gaaet forud for, og at de samme Smerter er de første subjektive Symptomer, som er den allerførste Begyndelse til, hvad der vil følge Maaneder, Aar, muligens mange Aar efter, og den mulige Tilstedeværelse af Forandringer af Pupillerne eller hvad andet Tegn der kan findes, er kun til yderligere Støtte for Diagnosen.

Det er sagt med Hensyn til Tabes, at „Uvidenhedens" og „Mismodets" Tidsalder er forgangen, men det er indlysende, efter hvad jeg har udviklet, at det vil være af kapital Vigtighed, at ikke Tiden spildes, og Sygdommen faar Lov til at gaa sin Gang og naa de høiere Grader af Udvikling, at den derimod snarest, helst i det præataktiske Stadium, med rimelig Udsigt til Helbredelse, kommer under en energisk og velrettet Behandling, og jo tidligere i samme desto bedre. Man kan redde et Hus fra Ildsvaade, naar man optræder snarest, og det gjælder heller ikke længere det gamle: „Ingen Slukning, før jeg kommer", men hvad Lægen kan redde, har mere Værd end noget Hus med Effekter og Inventar.

En 33aarig Patient var af 2 kompetente Læger sendt til Badet i 1880 under Diagnosen Tabes. For 4½ Aar siden havde han været behandlet for Lues og siden angivelig været rask, indtil han omtr. 3 Maaneder i Forveien paa en Søreise blev udsat for betydeligt Ondtsliden og paadrog sig en heftig Forkjølelse, hvorefter indtraadte Svækkelse i begge Ben, indtil han for nærværende fremstillede sig med alle Tegn paa en typisk udtalt Tabes darsualis. Han havde under den sidste Tid af sit Ophold i Hjemmet været behandlet med endel Indgnidninger af Merkur, hvorefter han allerede troede at have følt nogen Bedring, men han var for Øieblikket ganske ude af Stand til at staa med aabne Øine, end sige med lukkede; hans Muskulatur var taalelig fast, og de enkelte Muskelkontraktioner noksaa kraftige, men han manglede fuldstændig Evne til at harmonisere Bevægelsen af sine Underextremiteter og maatte bæres ind og ud paa Armen som et Barn. Da Sæsonen var noget fremskreden, blev Smørekuren i Forbindelse med den øvrige Svovlbehandling institueret uopholdelig, ligesom samtidig elektrisk Behandling anvendtes daglig. Endskjønt Kuren paa Grund af Tiden blev noget kortere end ønskeligt, havde han alligevel kommet sig ved Badet i den Grad, at han kunde reise sig paa sine Ben, staa med nogen Støtte samt gaa ved Hjælp af en Mand ved Siden; han følte sig i enhver Henseende stærkere og forlod Badet saare tilfreds med Udbyttet af sin Badereise.

Under fortsat elektrisk Behandling efter Hjemkomsten gik han stadig fremad, saa han tilsidst kunde gaa og endog løbe, uden Stok og uden nogen Hjælp og kunde bevæge sig i Mørke med samme Sikkerhed som ved høilys Dag. Han opstod atter ved Badet i 1881 som den sunde, stærke, livsglade Mand, uden nogen Forstyrrelse fra Nervesystemets Side eller i nogen anden Henseende; han laa væsentlig for sin Fornøielse i 6 Uger, men gjennemgik fuld almindelig Badekur, og hans Helbredstilstand lod ved Afreisen intet tilbage at ønske.

Nogen Tid efter Hjemkomsten begyndte der at udvikle sig paa begge Hænder Psoriasis palmaris, hvormed han paany præsenterede sig ved Badet i 1882, men forresten frisk i alle Dele. Hudaffektionen helbrededes ved en fornyet Inunktionskur; Helbredelsen af Patientens Tabes, hvoraf senere ikke havde vist sig Spor, maa vel noteres som fænomenal, og at den saa tidlig, som anført, kom under specifik Behandling, fortjener formentlig vor fulde Opmærksomhed. Ved Sygdommens rapide Udvikling, som i nærværende Tilfælde, kan muligens ogsaa Prognosen stilles gunstigere.

En 44aarig Patient blev syfiliseret for 20 Aar siden for Chanker. Laa ved Badet i 1876, hvor han tidligere 4 Gange havde søgt Hjælp for sine pseudorheumatiske Smerter. Siden Vinteren forud havde der bestaaet Smerter som Svien og Brænden over den forreste og nederste Flade af Brystkassen paa høire Side, efterhaanden udbredende sig over Underlivet, udstraalende til høire Skulder og høire Ben; stadig Myrekryben paa høire Side og nogen Svækkelse af høire Arm og Ben; talrige Skotomer for høire Øie og forresten flygtige momentane Smerter hist og i hele Legemet, foruden en stadig Fornemmelse af et stramt Baand om Underlivet, træg Mave og daarlig Nattesøvn. Da Smerterne efter 14 Dages Badning i 1876 tiltog i en ulidelig Grad, maatte han forlade Badet, men kom sig efter Hjemkomsten under Brugen af Stryknin og har siden angivelig holdt sig frisk, indtil han ved Nytaarstid i 1882 blev angreben paany, efterat have siddet oppe flere Nætter og drukket en Mængde Toddy Nat efter Nat. Han fik heftige klybende Smerter som af tusinde Dyr i Laarene, især høire, og Smerter i Ryggen ved Rygleie, som af glødende Jern, Fornemmelse af Svien i Fødderne; i venstre Ben i den senere Tid manglende Kraft. Ved Ankomsten til Badet i 1882 er venstre Ben ubehjælpeligt, og han maa gaa ved Hjælp af Krykker; han føler begge Ben kolde, fornemmelig det høire, ligesaa Kulde i Endetarmen, der føles ligesom stoppet med Uld; han føler stadig Underlivet ligesom skruet sammen imod Ryggen, under sviende Fornemmelse over samme og rundt hele Partiet om Hofter og Ryg; kan staa med lukkede Øine og Knæfænomenet tilstede paa begge Ben; Maven haardnakket tilstoppet; vanskelig Udtømmelse af Urinen, som foregaar stødvis. Gift siden 1875, har 2 friske Gutter, resp. 6 og 4 Aar gl. Den sexuelle Nisus nedsat, hyppig natlige Erektioner og Pollutioner, men siden Nytaar Coitus non celebratus. Søvnen slet. Han opholdt sig ved Badet i 6 Uger og gjennemgik den blandede Kur i fuld Udstrækning; hver Dag Manæterstrygninger paa Ryggen. Efter fuldendt Kur var de sygelige Fornemmelser dels betydelig aftagne, dels forsvuudne; kun iblandt Fornemmelse af Lyn for høire Øie om Morgenen og Fornemmelse af Uld under høire Fod efter anstrængende Gaaen; Krykkerne havde han nemlig forlængst kastet og gik med fuld Kraft lange Ture, Var saaledes ved Afreisen vel fornøiet med Resultatet, og Legemsvægten som ved Ankomsten 161 Pund.

Han kom atter til Badet i 1883. Havde været fuldkommen frisk, kun i den senere Tid, efter Anstrængelse, lidt Smerte i høire Ben, uden Pudefornemmelse og lidt Bæltefornemmelse. Afføringen havde hele Tiden været daglig iorden, Urinladningen og Kjønsfunktionerne normale; ingen Synsforstyrrelser. Han gjennemgik paany en mindre Smørekur, og ved Afreisen Alt vel.

Den virksomme Indflydelse af Medusernes Anvendelse paa forskjellige rheumatiske, neuralgiske Tilfælde og specielt paa Rygmarvssygdommene maa indrømmes en ikke ringe Betydning som et kraftigt Understøttelsesmiddel under Brugen af den forøvrigt indicerede Kurbehandling. Man har i den senere Tid akcentueret Kontrairritationens Princip, at sygelig Tilstand i et Organ kan hæves ved et Irritament, appliceret paa den Del af Huden, som staar i stærkest sympatisk Forbindelse med samme, ifølge hvilket den fysiologiske Lov synes at skulle existere, at, naar 2 Dele er sympatisk forbundne, kan man, ved at udøve en stærk Indvirkning paa den ene Dels Nerver, nedsætte den nervøse Virksomhed i den anden. Anbragte paa det smertefulde Sted kan Meduserne ogsaa ofte momentant hæve langvarige Smerter, og der er Patienter, som daterer Smerternes Ophør for stedse fra den første Manæterstrygning; de virker derhos som et sikkert inciterende Middel paa al nedsat Nervevirksomhed. Nytten af Medusernes Anvendelse synes ogsaa at være gaaet op for den almindelige Badebevidsthed. Applikationen frembringer gjerne Svien og Brænden, undertiden i høi Grad, Fornemmelser, som ingenlunde kan regnes til de behageligste, men alligevel er det sjeldent, at man fra Patienternes Side møder nogen alvorlig Indvending mod at benytte Midlet, selv i længere Tid, tvertom - de bringer det selv ofte i Forslag, og naar Meduserne gjør Strike, hvilket kan træffe, og ikke møder frem et Par Dage i Fjorden, saa er der stadig Klynk blandt Kurgjæsterne, som længes efter sine gamle Venner.

Til den nævnte Badetherapi af den omhandlede sygelige nervøse Tilstand, ligesom i andre Sygdomme, efter speciel Indikation, slutter sig endelig den almindelige elektriske Behandling, hvortil kommer Anvendelsen af hydroelektriske Bade, som ikke kan savnes ved en tidsmæssig indrettet Badeanstalt og saaledes ogsaa er indførte i Sandefjord.

Ligesom vi altsaa i det foregaaende har seet, at Rheumatisme i mange Tilfælde er Signaturen for den akvisite Syfilis, saaledes er visselig ofte for de hereditære Formers Vedkommende det samme Tilfældet med Skrofulosen; ogsaa paa dette Felt færdes vistnok Gjengangere og oftere end man tror.

Analogien i Form og Udseende af visse Manifestationer af Skrofulose og tertiær Syfilis synes at retfærdiggjøre en saadan Mening. Det er neppe antaget, at Syfilis kan transformeres til Skrofulose gjennem Arveligheden; man har kun villet lade den kausale Sammenhæng mellem Skrofulose hos Børn og Syfilis hos Forældre gjælde med Hensyn paa en vis Mangel paa Modstandskraft i Organismen som Prædisposition for skrofuløs Indsygnen. Med almindelig let Syfilis skal dette endda ikke være Tilfældet; derimod kan det ikke nægtes, at grav Syfilis, som er avanceret til den tertiære Periode, den syfilitiske Kakexi, kan begunstige Genesen af Skrofulose ad Hereditetens Vei, men Syfiiis antages da ikke at have virket specifikt paa Foetus, kun som debiliterende Moment, prædisponerende Forældrene til at avle skrofuløse Børn, paa samme Vis som uhensigtsmæssig, usund, utilstrækkelig Næring ofte anføres som Kilden til de skrofuløse Sygdomme, ligesaa længere Tids Ophold i mørke, kolde Boliger med fugtig og bedærvet Luft eller enhver anden slet hygiænisk Betingelse, hvilke sidste Momenter imidlertid mere maa gjøre sig gjældende i de lavere Samfundsklasser, hos hvem de usle Livsvilkaar hører hjemme, end i de høiere stillede Kredse, hvor det mindre skorter paa god Pleie og Komfort, og hos hvem man altsaa mere maa tænke paa en medfødt Diatese hos Børnene som Aarsag til deres Sygelighed. At det er disse, som almindeligst kommer til at anbefales og nyde godt af kurmæssig Behandling ved et Bad, er af nærliggende Grunde let forstaaeligt.

S i g m u n d har med sin store Sagkundskab og sin rige Erfaring gjort opmærksom paa, at under det samlede Navn Skrofulose er i den nyeste Tid altid voxende Mængder af yngre Syge, især Børn, blevne henviste til Brugen af brom- og jodholdige Svovlbade, med udmærket Effekt; men saaledes som et tilforladeligt Kjendskab til tidligere Sygdomme hos deres Forældre og Sødskende har overbevist ham, hører mange af disse Syge ind under Kategorien af den fra Fædrene nedarvede Syfilis, der netop optræder med de gummøse Sygdomme samt de specifike Korneal- og Konjunktivallidelser, ofte meget sildigere, end man før almindelig antog. Den af ham allerede for 30 Aar siden paaviste og dengang betvivlede sildige Optræden især af hereditær Brusk- og Bensyfilis er for Tiden temmelig almindelig antaget. Terapien, siger han, har ved denne Erkjendelse vundet i Sikkerhed og i ethvert Lærekursus har han fremstillet Syge i den barnlige, yngre; ja selv mandbare Alder, som er helbredede med Kviksølv alene eller dets Forbindelser med Iod og andre Midler for langvarige, haardnakkede, ofte meget vansirende Former, og de fleste anæmiske, stærkt ankomne Syge har iøinefaldende kommet sig under Kuren. Han har yderligere tilføiet, at mange saadanne Syge tidligere var blevne behandlede med Iodmidler i høi Grad.

Børn modtager, som bekjendt, ikke sjelden Syfilis i Arv fra sine Forældre; men det antages almindelig, at Tiden for Udbruddet af den hereditære Syfilis betinges af Alderen og Intensiteten af det hos Forældrene hvilende Virus - jo yngre og jo mere virulent deres Sygdom er, desto nærmere Konceptionen rykker Manifestationen af samme hos Børnene. Den kan vise sig allerede i det intrauterine Liv, eller den aabenbarer sig, om ikke strax efter Fødselen, saa sikkerlig i de 3 første Levemaaneder i de fleste Tilfælde, dog ogsaa efter dette Tidsforløb; i faa, men altid mulige Undtagelsestilfælde i 4de, 5te, 6te Maaned og endnu senere, men jo længere Udbruddet fjerner sig fra Fødselen, desto mere synes Sygdommen hos Forældrene at have tabt sin Evne til at nedarves. Den hereditære Syfilis, som optræder kortere Tid efter Fødselen, fordetmeste med sekundære Former, benævnes „medfødt" og adskilles fra den, der først aabenbarer sig i en mere fremrykket Levealder med tertiære Symptomer og kaldes „nedarvet latent". Saavel ældre som nyere og nyeste Forfattere anfører ogsaa talrige Exempler paa uventede Udbrud af hereditær Syfilis, som først kommer tilsyne i det 5te, 7de, 10de, 14de, selv 15de Aar eller endog først længe efter opnaaet Pubertet; men naar Terminen for den latente hereditære Syfilis er sat til det 30te, ja 40de Aar (Ricord) saa kunde det synes, som om man strakte Forældrenes Skyld og Ansvar vel vidt; inden den Tid har Individerne i Regelen selv kunnet gjøre sine Erobringer.

Naar der altsaa fremstiller sig hos os Patienter, som nævnt, Børn og yngre Individer omkring Pubertetsalderen, hos hvem man f. Ex. finder Korneafordunklinger, kroniske Katarrher (Ozoena), svulne eller suppurerende Halsglandler, udbredte, overfladiske eller dyberegaaende, serpiginøse Ulcerationer over Brystet, Extremiteterne; afløbne eller bestaaende Ledbetændelser, opdrevne Epifyser, Periostiter, Karies, rakitiske Fænomener, hyppige Bylder med efterladte kroniske Saar, rheumatisklignende Smerter, Bensmerter, forskjellige kroniske Hududslet, uregelmæssig og mangelfuld Tandudvikling, fordetmeste dyskrasisk, undertiden triveligt Udseende osv. - af de nævnte Fænomener færre eller flere samtidig - saa er der Opfordring til at gaa det anamnestiske Forhold efter i Sømmene, og forsaavidt der skaffes Vished for eller der er grundet Mistanke om tidligere Lues hos Forældrene, saa føies der til Badets øvrige Kurmidler specifik Behandling med en modificeret Cura inunctionis. Man vil allerede inden 2-5 Dage se rask og tydelig Bedring, og hvis ikke eller i Tilfælde af Forværrelse, har man altid den Udvei at kunne standse.

En 8aarig Dreng laa ved Badet i 1880, 81 og 82. Ved Ankomsten lste Aar var han temmelig nedbrudt, med aabne Halsglandler, fistuløse Saar omkring høire Ankel, Karies i nederste Extremitet af Tibia, Suppuration i Artikulus og Deviation af Foden ; Extremiteten ubrugbar til Gang, som til Nød foregik ved Hjælp af Krykker; Ernæring slet; Hutchinsonske Tænder.

De 2 første Aar brugte han almindelig Behandling og afreiste begge Gange i Bedring; det 3die og sidste Aar anvendtes desuden modificeret Smørekur, og han forlod Badet helbredet, med fuld Brug af sit Ben og blomstrende, sundt Udseende.

Et 8aarigt Pigebarn laa ved Badet i 1882. Hun skulde havt «Gigtfeber» for ½ Aar siden og fik derefter Betændelse i høire Laar med Abscesdannelse. Hele høire Os femoris er stærkt fortykket; kun ubetydelig Bevægelighed i Hofteleddet, Knæet svullent, og øverste Del af Tibia fortykket; paa Forsiden af Laaret en stor Aabning med Caro luxurians og ujevnt blottet Ben i Bunden af Fistelgangen; en lignende Aabning paa den indvendige Side af Laaret ; hun kan ikke stige paa Benet og gaar med stort Besvær med Krykker; hun er yderst bleg og emacieret. Faderen skal være sygelig, og Kjertelsyge udbredt i Familien.

Hun brugte foruden den almindelige Behandling Inunktionskuren. Havde efter 6 Ugers Ophold faaet et friskt og sundt Udvortes, var bleven munter og glad; Laaret var betydelig reduceret i Omfang, og Gangen fri, uden Krykker eller Stok.

En 19aarig Patient, bleg og spædlemmet, blev sendt til Badet i 1882 for Tarmkatarrh, efter hans Læges Mening, af skrofuløs Natur. Han havde været sygelig fra Barn af og især i de sidste Aar lidt af ustandselig Diarrhe 6--7 Gange daglig med enkelte Dages Obstipation iblandt. Faderen Lues før Ægteskabet; Moderen først 4 Aborter, derefter 14 levende Børn, alle skrofuløse, hvoraf Patienten den ældste. Sat sapienti.

Cura inunctionis. Allerede 3 Dage efter begyndt Kur blev Maven normal, med 1, høist 2 jævne naturlige Afføringer daglig, hvilket vedvarede under Kuren; Legemsvægten tiltog 5 Pund, og han afreiste sund og stærk.

Et kurant Spørgsmaal ved Afskeden, efterat det sidste synlige Tegn af Lues er svundet, er Spørgsmaalet, om og naar Giftermaal kan finde Sted.

Sigmund og mange med ham antager Syfilis helbredelig, som Regel; det viser det relativt lille Antal Individer, hos hvem Sygdommen kommer til den tertiære Periode, men omendskjønt den er helbredelig i Størsteparten af Tilfælde, saa afslører ikke noget særegent Tegn med Sikkerhed den endelige Helbredelse; den kliniske Kunst yder kun Sandsynligheder. Lægen maa derfor være yderst forsigtig og ikke give sit Bifald eller Samtykke førend efter længe at have undersøgt og beregnet Sandsynligheden for eller imod et Tilbagefald af Sygdommen, og hvad han da kan komme til, er en Sum af Sandsynligheder, som næsten ækvivalerer Visheden. Enhver beskjæftiget Læge, hvem det samme Spørgsmaal er forelagt, vil vide, at Spørgeren kan være paatrængende, og Situationen vanskelig nok, og dog er Spørgsmaalets korrekte Besvarelse, saalangt som Klogskab og Erfaring naar, af den allerhøieste Betydning for Kontrahenterne, for Samfundet og for Lægen selv. Det er trist, naar Klienten efter en overilet Indrømmelse, af Svaghed eller andre Grunde, kommer et halvt eller helt Aar efter Hvedebrødsdagene, selv anden, med sit fait accompli, og Lægen høster da liden Tak for sin Imødekommenhed, snarere alt Andet.

I den første Tid efter den primære Infektion har Meningerne om Anvendelsen af Merkur været delte. Enkelte har ment, at der ingen Grund var til at opsætte Angrebet, efterat Fienden var paa Pladsen, og at den skulde tjene til at formilde de senere Udbrud, specielt formindske mulig indtrædende Smerter hos nervøse Individer, medens andre har troet at erfare, at den kun forsinker paa ubestemt Tid Udbruddet af de konstitutionelle Fænomener, uden at formindske deres Heftighed, hvoraf Følgen kan blive en stadig fremtidig, martrende Uvished hos den Syge, om Syfilis virkelig har været tilstede eller ikke, og det i Tilfælde, hvor Sygdommen aldrig har existeret, hvilket ofte har bragt Fortvivlelse og Ulykke; men alle er enige om det fastslaaede Faktum, at Merkur, anvendt tidlig eller strax, aldrig formaar at kupere Sygdommen eller forebygge de sekundære Manifestationer, som sikkert nok vil følge, hvor virkelig Infektion er gaaet i Forveien. Det er bekjendt, at de konstutionelle Symptomer indfinder sig almindeligst inden 3 Maaneder og visselig inden 6, ialfald hvor Merkur ikke har været anvendt, og saalænge har da Patienten for det første at vente, selv i det Tilfælde, at der har været Formodning eller Haab om, at den primære Læsjon har været af i k k e specifik Natur - Terminen forsigtigst regnet fra Læsjonens Tilheling og under Forudsætning af minutiøs Undersøgelse imidlertid og sagkyndig Kontrol.

Man skjelner mellem de 2 Hovedtyper: benign og grav Syfilis, og efterat de konstitutionelle Symptomer har aabenbaret sig, angives Varigheden af de benigne Former almindelig til 15--18 Maaneder; men det er ikke sjeldent, at de sekundære Former, endskjønt lette og hver Gang svagere, gjentager sig i flere Repriser, i en meget længere Tid, uden at Sygdommen antager den tertiære Form; oftest er dette observeret efter de tørre, papuløse eller papulo - skvamøse Syfilider. Syfills af fugtig, suppurativ Form : Ekthyma, Impetigo etc. er altid Tegn til grav Syfilis, i hvilken der kommer en Serie af talrige Recidiver og adskilte ved korte lntervaller, medens i svag Syfilis kommer et mindre betydeligt Antal af Anfald, fordelte ved lange Intervaller - et stort Moment for Prognostiken. Diday har fundet, at i grav Syfilis har den længste Tid mellem 2 paafølgende Anfald været 139 Dage, i svag Syfilis ligervis 302 Dage, og Langlebert, som væsentlig henholder sig til sin lærde Kollega, bemærker, at det er muligt, at dette ikke er Videnskabens sidste Ord, og at et høiere Maximum kan findes, men selv har han kun meget undtagelsesvis fundet Recidiver, efterat et helt Aar var forløbet siden Ophøret af det sidste Symptom af Sygdommen; de fleste Recidiver er komne i de første 6 Maaneder efter standset Behandling, og han tror altsaa, at et Individ, som har havt benign eller middelsstærk Syfilis, passende behandlet i 15-18 Maaneder, og derefter har tilbragt 1 Aar, uden at være rammet af noget nyt Tilfælde, kan betragtes som helbredet. Altsaa kunde Vedkommende strax indtræde i Ægtestanden; men han forlanger yderligere af Forsigtighed som Prøvetid 1 Aar til, og naar Ægteskabet er bestemt, kræver han endda af sin Klient, at han i 2-3 Maaneder ante nuptias underkaster sig en ny specifik Behandling. Af en Kvinde tror han, at man burde forlange en endnu længere Prøvetid. At benign Syfilis, som man i lang Tid har troet helbredet, kan efter mange Aar komme tilbage under grave Former, er vistnok saa, men det er sjeldent og hører til Undtagelserne, saa af den Grund at forbyde Ægteskabet anser han for ligesaa overdreven Forsigtighed som at forbyde Brugen af Jernbaner, fordi et Tog iblandt kan gaa ud af Sporet; hvorimod det i Tilfælde af grav Syfilis, med hyppigere og dybere gaaende Recidiver, nedbrudt Konstitution, nervøse Attaker, der kan antages som Forløbere for Tabes og i alle tilfælde af tertiær Syfilis vilde være utilladeligt at tilraade Ægteskab; muligens det kunde tillades senere ved streng Hygiæne, rigorøs Behandling og derefter flere Aars Velbefindende.

Foruden Sygdommens Benignitet maa Patientens Modstandskraft og almindelige Konstitution komme i Betragtning. Den svage kan erhverve svag Syfilis og den stærke grav eller omvendt, efter Giftens Kvalitet, men med lige Intensitet af Sygdomsstoffet er den Stærke, Robuste, forøvrigt Sunde bedre stillet end den Svage, Usle, som allerede har gjennemgaaet alvorlige Sygdomme og som Følge deraf faaet Skavanker paa sin Helbred i Forveien. Men det er Hovedsagen for ethvert syfilitisk Subjekt, som tænker paa Ægtestanden, at underkaste sig en alvorlig specifik Behandling, tilstrækkelig til at fjerne Sygdommen og dermed de mangfoldige og forskjellige Farer, som Syfilis indfører i Familielivet. Vel er der intet sikkert Kriterium for, at Sygdommen er endelig helbredet, og vel kan Lægen for Tiden ikke sværge til Thinge paa, at Patientens Bekymringer for stedse er endte og uden Grund, men han kan idetmindste sige, at Mange efter lignende Kasus befinder sig fuldkommen vel og er blevne Fædre for lykkelige Familier, og at Patienten, med stærk Konstitution og tilbørlig Omhu for sig selv, naar et Par Aar er gaaet efter Sygdommens og Behandlingens Ophør, uden noget senere Tegn paa Recidiv, kan stole paa, at Udsigterne til Recidiv for Fremtiden ialfald er meget smaa.

Aarvaagen Agtpaagivenhed og Kontrol af kompetent Læge er ogsaa i dette Tilfælde fornøden, og at Patienten ogsaa senere, med visse Mellemrum, gjennemgaar en mindre Badekur med passende Desinfektion, kan ikke noksom anbefales, til yderligere Betryggelse for alle Parter.

Grav Syfilis fraregnet, som med Tendens til evige Recidiver, Erotioner paa Slimhinderne, udbredte Ulcerationer eller Tilbøielighed til Viscerallokalisation vistnok maa ansees som absolut Grund til Forbud imod Ægteskabet, „vilde", siger Diday, „et absolut Veto ligeoverfor alle dem, som har havt Syfilis under den nuværende Civilisations Excesser, være i god Tro at arbeide paa Jordens Depopulation", og med ham er Fournier omtrent enig om Betingelserne for Ægteskabets Tilladelighed i Forhold til Syfilis.

Ligeoverfor disse Betragtninger kan Patienter, efter sin forskjellige Individualitet, tage Sagen mere og mindre let. Enkelte faar det efter Infektionen først rigtig travlt med at indtræde i den hellige Ægtestand, hvormed det tidligere ikke havde nogen Hast, medens andre i sin Forknyttelse, trods alle Eventualiteter, for stedse vier sig til den ugifte Stand. Begge Dele er Overdrivelse.

Kurberetning for

Meteorologiske Iagttagelser